Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Miljøtilstandsrapport og Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

Hvert fjerde år udgives en miljøtilstandsrapport og en redegørelse over natur- og miljøpolitikken i Danmark. De seneste rapporter er udgivet i 2015 og viser udviklingen i det danske miljø over en årrække og dansk miljøpolitik siden 2009.

De to rapporter er bygget op omkring de samme 10 temaer, så det er muligt for læseren at sammenholde tilstands-beskrivelserne med de væsentligste politiske initiativer. Temaerne er: Arealer; Luft; Vand; Hav; Klimaforandringer; Natur og Biodiversitet; Naturressourcer; Miljø og Sundhed; Produktion, Forbrug og Affald; samt Tværgående miljøpolitiske temaer.

Miljøtilstandsrapporten

Miljøtilstandsrapporten er en faglig, uafhængig analyse, der er udarbejdet af COWI A/S med bistand fra en række ministerier og andre interessenter herunder særligt Nationalt Center for Miljø og Energi - DCE. Indholdet i rapporten er baseret på centrale kilder til information om natur- og miljøtilstanden.

Rapporten giver en lettilgængelig og bredt dækkende beskrivelse af natur- og miljøområdet i Danmark. Miljøtilstandsrapporten udgives både i rapportformat og som en webudgave. Teksten er den samme og på hjemmesiden er der endvidere adgang til baggrundsdata for alle figurer og tabeller. Ønsket er, at rapporten og den tilhørende hjemmeside bliver brugt aktivt af mange – både politikere, den interesserede borger og i undervisningen.

Hjemmeside: Natur og miljø 2014

Høringsnotat ”Natur og miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten” (pdf)

Natur og miljøpolitisk redegørelse

Natur og miljøpolitisk redegørelse beskriver udvalgte større initiativer inden for natur- og miljøpolitikken siden 2009 - fra Naturplan Danmark over Ren Luft Pakken til Energiaftalen. Det er således ikke en udtømmende liste over politiske initiativer, men de væsentligste initiativer, der har indflydelse på natur og miljø. "Natur- og Miljøpolitisk redegørelse" er udarbejdet af Miljøministeriet med input fra en række andre ministerier.

Grøn velfærdspolitik: Natur- og miljøpolitisk redegørelse (2015)

Høringsnotat til ”Grøn velfærdspolitik – Natur- og miljøpolitisk redegørelse”  (pdf)

Europæiske tilstandsrapporter

Hvert femte år udgiver det europæiske miljøagentur en europæisk miløjtilstandsrapport, der både giver et indblik i miljøtilstanden i de enkelte lande samt trends på tværs af EU.

Find rapporterne her