Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Definition af GMO m.v.

GMO er en forkortelse for Genetisk Modificerede Organismer. Herunder forstås bl.a. dyr, planter og mikroorganismer som kunstigt har fået ændret arvematerialet

Ved GMO forstås planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde. 


Dette betyder, at en organisme har fået arvemateriale fra en anden type organisme (f.eks. en bakterie, der har fået et gen fra en plante), har fået fjernet dele af sit arvemateriale, eller at der har været brugt specielle teknikker. De specielle teknikker kan f.eks. være teknikker til direkte at indføre DNA i en organisme eller til fusion af to celler, der ikke naturligt vil kunne smelte sammen.

For at være omfattet af GMO-reglerne skal organismen være levedygtig, dvs. være i stand til at formere sig. Det betyder, at f.eks. nøgent DNA (rent DNA) ikke er omfattet af GMO-reglerne. Det betragtes i stedet som et kemikalie. Der findes ingen nedre fortyndings- eller mængdegrænse for definitionen på GMO’er.

Tre anvendelser af GMO'er

Regulering af GMO’er i Danmark er harmoniseret i forhold til de øvrige EU landes lovgivning. Dog er den danske lov bredere i sit anvendelsesområde, idet loven også indeholder bestemmelser om transport og import samt om indesluttet anvendelse af planter og dyr.

Den danske lovgivning skelner primært imellem tre anvendelser af genetisk modificerede organismer:

  • Anvendelse af GMO'er til forsøgsudsætninger (administreres af NaturErhvervstyrelsen)
  • Anvendelse af GMO'er til markedsføring (administreres a NaturErhvervstyrelsen)
  • Anvendelse af GMO'er under indesluttede forhold (administreres af Miljøstyrelsen)

 

Miljøstyrelsen72 54 40 00