Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Beskyt vand, natur og sundhed - sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Målet i sprøjtemiddelstrategien er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40 procent inden udgangen af 2015 set i forhold til 2011.

Der står et bredt flertal i Folketinget (V, K, R, S, SF, EL) bag sprøjtemiddelstrategien, og den 22. maj 2015 indgik samme aftaleparter en aftale om at forlænge strategien med et år - frem til udgangen af 2016.    

Efter aftalen skal der hvert år udarbejdes en statusrapport for implementeringen af strategien til ministre og Folketing. Strategien blev endvidere evalueret i perioden ultimo 2014 – primo 2015 i henhold til den politiske aftale. 

BilledSprøjtemiddelstrategi.jpg

Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav og initiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler, og den indeholder initiativer, som skal styrke forskningen på området, for at vi kan få mere viden om effekterne af sprøjtemidlerne på miljøet og sundheden. 

Beskyt vand, natur og sundhed - sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 

Resume af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Tillæg til Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Det væsentligste initiativ i sprøjtemiddelstrategien er den ændrede pesticidafgift, der gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere og motiverer landmænd og andre brugere til at reducere forbrug og belastning.  Med den nyudviklede indikator – pesticidbelastningsindikatoren - sætter strategien en helt ny målsætning, som ikke er baseret på behandlingshyppigheden, men en målsætning baseret på sprøjtemidlernes belastning. Læs mere om sammenhængen mellem behandlingshyppighed og belastning nedenfor.

Pesticidafgiften, der trådte i kraft 1, juli 2013

Pejlemærker i Sprøjtemiddelstrategien

Som supplement til den overordnede målsætning på pesticidbelastningen fastsætter strategien syv pejlemærker. Pejlemærkerne angiver, hvad parterne bag aftalen ønsker at opnå inden for de forskellige indsatsområder.

  1. Ingen overskridelse af godkendte sprøjtemidlers grænseværdier i grundvandet.
  2. Indholdet af rester af sprøjtemidler i danske fødevarer skal være så lavt som muligt.
  3. Sundhedsbelastningen fra anvendelsen af de særligt problematiske stoffer (kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer) reduceres med 40 procent ved udgangen af 2015 i forhold til belastningen i 2011.
  4. Alle, der anvender sprøjtemidler erhvervsmæssigt, skal følge principperne om integreret plantebeskyttelse (IPM-principperne) inden 2014.
  5. Kommune, region og stat skal sænke forbruget af sprøjtemidler i overensstemmelse med den frivillige aftale på området. Læs mere om initiativer på området.
  6. Golfbranchen skal reducere forbrug af og belastning med sprøjtemidler. Læs mere om sprøjtemidler på golfbaner.

 Strategiens indsatsområder

Sprøjtemiddelstrategien øger indsatsen på bl.a. følgende punkter:

  • Styrket godkendelse af sprøjtemidler.
  • Mere effektiv godkendelsesordning, hvor nye og mindre belastende midler skal godkendes langt hurtigere, mens sprøjtemidler, der risikerer at blive udvasket til grundvandet, skal holdes ude af det danske marked.
  • Styrket indsats for at beskytte grundvandet.
  • Styrkelse af varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet og øget samarbejde mellem myndighederne om punktkilder.
  • Øget fødevaresikkerhed.
  • En øget indsats for fastsættelse af lavere grænseværdier og ændring af kontrollen på foderafgrøder, så der testes for flere sprøjtemidler.
  • Skærpet kontrol med sprøjtemidler. Kontrol skal bl.a. sikre, at det ikke skal kunne betale sig for landmændene at importere eller anvende ulovlige sprøjtemidler hentet i udlandet. Eksempelvis skærpes bødestraffen for lovbrud.

Ud over de tværgående initiativer indeholder strategien initiativer, som er rettet mod særlige målgrupper: landmænd, gartnere, golfklubber, kommuner og private haveejere.

De specifikke indsatser handler særligt om bedre undervisning og information til brugere og befolkning om de risici, der er ved at bruge sprøjtemidler.

De samlede udgifter for indsatsen er på i alt 253 mio. kr. fordelt på tre år.

Sammenhæng mellem behandlingshyppighed (BH) og belastning (PBI)

Behandlingshyppigheden (BH) har i mange år været anvendt som indikator i Danmark. Den viser, hvor mange gange landmændene gennemsnitligt sprøjter deres marker årligt. Behandlingshyppigheden bliver også beregnet fremover, men nu udelukkende som et supplement til PesticidBelastningsIndikatoren (PBI).

PBI måler belastningen af sundhed, natur og grundvand. Pesticidbelastningen beregnes for tre hovedfaktorer:

  1. Sundhed giver mål for den belastning, sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og udbringe sprøjtemidlerne.
  2. Miljøadfærd udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jord, deres risiko for at blive ophobet i.
  3. Miljøeffekt er et mål for sprøjtemidlernes giftighed over for dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) og den omgivende natur (f.eks. fisk og fugle).