Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Overvågning af grundvand

I 2014 blev der rejst en række spørgsmål om overvågningen af grundvandet i Danmark. Foregår den rigtigt? Hvad bliver den brugt til? Er der lavet en forkert oversættelse af EU’s vandrammedirektiv, og har forskelle i sprogversionerne af direktivet nogen betydning?

Det er nogle af de spørgsmål Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og GEUS redegjorde for over for miljøudvalget under et teknisk ekspertmøde 15. januar 2015. Spørgsmålene er også omhandlet i mere end 40 svar på spørgsmål til Folketinget. Denne side giver svar på spørgsmål om overvågningen af grundvandet, og der findes også en mere teknisk forklaring på spørgsmålene nederst på siden.

Overvågning er politisk bestemt

I 1987 besluttede Folketinget, at det danske vandmiljø, herunder grundvandet, systematisk skulle overvåges. Baggrunden var, at man netop havde vedtaget de første vandmiljøplaner, og derfor ønskede man at følge med i udviklingen i blandt andet grundvandets tilstand.

Med indførelsen af nitrat-, vandramme- og grundvandsdirektiverne kom der siden EU-krav om, at Danmark skulle overvåge grundvandet og det øvrige vandmiljø. Da man allerede havde et overvågningsprogram, tog man udgangspunkt i det og rettede til, så det også kunne anvendes til de nye formål.

Grundvandsovervågningen har således flere formål og skal bl.a.: 

  • Opfylde kravene til overvågning i nitrat-, vandramme- og grundvandsdirektiverne
  • Understøtte den nationale forvaltning på bl.a. drikkevandsområdet, så vandforsyningerne analyserer for de stoffer som kan true drikkevandet
  • Dokumentere effekt af indsatserne der er sat i værk for at beskytte grundvandet mod forurening.

Resultater bliver brugt nationalt

Selvom EU har stillet krav om, at der skal være en overvågning, er der ikke noget krav om, at overvågningsresultater som sådan skal offentliggøres eller sendes til EU.

Overvågningsresultaterne bliver brugt på to niveauer.

For det første anvendes overvågningsdata – i overensstemmelse med vandrammedirektivet – i forbindelse med vandområdeplanerne, som skal udarbejdes hvert 6. år. Disse vandområdeplaner bliver sendt til EU, som herigennem kan følge tilstanden i det danske vandmiljø. I vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet er en række krav til, hvordan den kemiske tilstand i bl.a. grundvandet skal vurderes.
Se mere om dette emne under Vandområdeplaner hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.  

For det andet anvendes overvågningsdata i årlige overvågningsrapporter, som ikke er omfattet af direktiverne. Disse rapporter udarbejdes af GEUS, der står for at indsamle og behandle overvågningsdata på grundvandsområdet. Rapporterne viser blandt andet:

- Den årlige udvikling i grundvandets kvalitet

- Udviklingstendenser for f.eks. sprøjtemidler

- Hvilke stoffer forsyningerne skal analysere for, for at sikre rent drikkevand

Spørgsmål om oversættelse

Oversættelsen af vandrammedirektivets definition af grundvand har rejst spørgsmål, fordi der er en sproglig uoverensstemmelse mellem den danske og fx den engelske sprogversion.

Uoverensstemmelsen har dog ingen praktisk betydning.

Engelsk version: ‘Groundwater’ means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.

Dansk version: ”Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

Det er Miljøministeriets klare opfattelse, at definitionen af grundvand – uanset om man læser den danske sprogversion eller den engelske sprogversion af vandrammedirektivet - juridisk skal forstås sådan, at grundvand ikke kun er vand i én bestemt mættet zone, men vand i alle mættede zoner. Hertil kommer, at en faglig vurdering ifølge GEUS tilsiger det samme.

Derfor har uoverensstemmelsen mellem den danske og engelske sprogversion af vandrammedirektivets definition af grundvand ikke praktisk betydning.

For god ordens skyld har Miljøministeriet dog rettet henvendelse til Rådets sekretariat med henblik på at få berigtiget den danske sprogversion. Korrektionen er herefter blevet offentliggjort den 23. januar 2015 i Den Europæiske unions Tidende, hvorefter den danske version er tilrettet til følgende:” »Grundvand«: alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.”

Grundvandsovervågningen påvirker ikke direkte sprøjtemiddelgodkendelser

Resultater fra grundvandsovervågningen kan ikke umiddelbart bruges til at gribe ind i sprøjtemiddelgodkendelser. Læs mere 

Fund af sprøjtemiddelrester i grundvandet kan skyldes udvaskning fra gamle vaskepladser for sprøjteudstyr, nedgravet affald eller særlige forhold omkring boringen.

Hvis der er mange fund i grundvandsovervågningen, kan der udarbejdes faglige redegørelser for specifikke stoffer. F.eks. viste overvågningsrapporten i 2010 ni fund af glyphosat over grænseværdien. Disse fund blev undersøgt nøje for at finde årsagen, og der blev udarbejdet en redegørelse, der konkluderede, at der ikke var behov for at gribe ind i forhold til godkendelsen. Derfor blev der i dette tilfælde ikke grebet ind.

I forhold til selve godkendelsen af et sprøjtemiddel, lægges størst vægt på data fra det såkaldte Varslingssystem: http://www.pesticidvarsling.dk/. Det er nemlig særlig tilrettelagt til at undersøge, hvordan specifikke godkendte sprøjtemidler bevæger sig ned gennem jorden. Det kan grundvandsovervågningen ikke bruges til.

Grundvandsovervågningsrapportens resultater bruges således til at se på, om godkendelsesbetingelserne for konkrete sprøjtemidler er opfyldt, eller om der er behov for en nærmere vurdering.

Spørgsmål og svar

Er det rigtigt, at data ikke indgår i overvågningsrapporten, hvis der ikke er fund?

Nej, det er ikke rigtigt. Der er kun enkelte figurer i GEUS rapport om grundvandsovervågning med tidserier for seks bestemte stoffer, hvor gennemsnittet de enkelte år er beregnet på målinger med fund. Det fremgår af figurteksten, og alle data er med i den tilhørende tabel. Tilstandsvurderingerne i vandområdeplanerne, som sendes til Kommissionen, er baseret på alle målinger.
Se seneste rapport fra Geus

Hvad er formålet med grundvandsovervågningen?

Grundvandsovervågningen har flere formål. Overvågningen skal dokumentere effekterne af de mange ting vi gør for at sikre grundvandet mod forurening, lige fra Vandmiljøplan I i 1987 til vandområdeplanerne. Overvågningen giver også en vigtig viden om, hvilke stoffer i grundvandet som kan true vandforsyningerne, og anvendes direkte af Naturstyrelsen til at fastsætte analysekrav til forsyningerne.

Lever grundvandsovervågningen op til kravene i EU-direktiverne?

Overvågningsprogrammet tilrettelægges, så det lever op til direktiverne – programmet er fuldt udrullet i 2015.

Er alle data taget med og brugt i forhold til vandområdeplanerne?

 Ja. Alle data bruges i vandområdeplanerne – også hvor der ikke er fundet forurening i grundvandet. F.eks. ved tilstandsvurderingen, som udarbejdes hvert 6. år.

Måles der for sprøjtemidler i den umættede zone?

Nej. Alle målinger af pesticider i grundvand sker i den mættede zone.

Er den forkerte oversættelse skyld i en overimplementering i forhold til EU reglerne?

Nej, de forskellige sprogversioner af grundvandsdefinitionen har ingen praktisk betydning.
I forbindelse med samrådet har miljøministeren bedt om at formidlingen i overvågningsrapporten bliver tydeligere særligt omkring formål og sammenhæng til forpligtigelser i EU-reglerne, desuden skal der udarbejdes et mere udbygget metodeafsnit i rapporten.