Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Uddannelse og autorisation til at bekæmpe skadedyr med gas

Krav om gasning af mosegrise og muldvarpe betyder, at du skal have en uddannelse og autorisation (tilladelse) for at kunne købe og bruge bekæmpelsesmidler til gasning af muldvarpe og mosegrise. Fra 1. april 2017 skal du have enten en G1-autorisation eller en G2-autorisation.

undefined

Fra den 1. juli 2016 gælder nye regler om uddannelses- og autorisationskrav. De midler, der bruges til at gasse skadedyr, udvikler fosforbrinte, og midlerne er meget giftige. Det betyder, at som bruger skal du have gennemgået et relevant kursus i gasning for at kunne købe og bruge midlerne. Ved køb skal du overfor forhandleren dokumentere, at du har den nødvendige gasningsuddannelse.

De nye regler betyder, at fra 1. april 2017 er det ikke længere tilstrækkeligt, at du har den påkrævede uddannelse og udstedt bevis, du skal også optages i autorisationssystemet MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler). Herved får du et autorisationsnummer, som du skal oplyse til forhandleren i forbindelse med et hvert køb af gasningsmidlerne.

Autorisationsnummeret er personligt. En autorisation gælder fem år fra gennemførelsen af uddannelsen, hvorefter din uddannelse og autorisation skal fornyes. Der er endnu ikke fastlagt en procedure for, hvordan du generhverver din G1-autorisation, dvs. om du skal gennemføre et opfølgningskursus og i så fald længde og indhold af dette. Miljøstyrelsen vil i god tid inden autorisationer udløber orientere nærmere om dette her på hjemmesiden. Når du har fået en G1-autorisation, vil Miljøstyrelsen via MAB udsende information til din digitale postkasse, så du får nærmere besked om dette, i god tid før din gældende autorisation udløber.

Via linket i skemaet i boksen til højre på siden kan du få overblikket over alle autorisationer, tilknyttede uddannelser, længden af disse, frist for autorisationer og gebyrer for disse. Du kan også gå direkte til uddybende information om:

Har du allerede den krævede uddannelse, gå direkte til MAB

Myndighedens kontrol med brugerne

Det er NaturErhvervstyrelsens ansvar at føre tilsyn med de brugere, der er autoriseret til at foretage skadedyrsbekæmpelse med gas. Miljøstyrelsen fører tilsyn med de virksomheder, der forhandler midlerne.