Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise. Læs mere om cookies

Affaldsforebyggelse: Strategi & aktiviteter

Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” skal gøre det nemt for forbrugere og virksomheder at udnytte ressourcerne mere effektivt, så mindre går til spilde. Det vil gavne miljøet, virksomhedernes konkurrenceevne og danskernes pengepung.

Danmark uden affald

I 2013 lancerede regeringen ressourcestrategien Danmark uden affald, som har fokus på at øge genanvendelsen. Danmark uden affald II - Strategi for affaldsforebyggelse handler om, hvordan vi kan producere og forbruge med færre ressourcer. 

Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse, Danmark uden affald II indeholder 72 initiativer, som skal få danske virksomheder og forbrugere til at undgå spild og minimere deres affald.

Strategien indeholder to tværgående temaer: Ressourceeffektive virksomheder og Grønt forbrug – og fem indsatsområder: Madspild; Bygge & anlæg; Tøj & tekstiler; Elektronik og Emballage.

Læs desuden Evaluering af eksempler på affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der indgår som bilag til strategien, jf. artikel 29 i affaldsdirektivet (2008/98/EC). 

Der er udgivet en række baggrundsrapporter, case-samlinger og undersøgelser om affaldsforebyggelse: Baggrundsrapporter

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies