Miljøprojekt nr. 2002, 2018

Genbrug af mursten

13-04-2018

Dette MUDP-projekt har muliggjort, at man for første gang er i stand til at CE-mærke et genbrugt byggemateriale i Danmark og i EU. Da genbrugsmursten ikke er omfattet af en harmoniseret standard, har det indtil påbegyndelsen af dette projekt ikke været muligt at CE-mærke genbrugsmursten, og den manglende standarddokumentation har været en barriere for at udbrede anvendelsen af genbrugsmursten.

 

Formålet med projektet har været at imødekomme det dokumentationsgrundlag, der efterspørges i byggebranchen gennem en ETA. En ETA er en Europæisk teknisk vurdering (European Technical Assesment) og er en frivillig ordning for produkter, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard. En ETA udarbejdes på grundlag af en EAD (European Assesment Document), der er juridisk ligestillet med en harmoniseret standard. En EAD og en ETA beskriver samlet de tekniske specifikationer, der udgør grundlaget for at kunne opnå CE-mærkning for produkter, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard. I dette projekt har Gamle Mursten i samarbejde med ETA-Danmark og Teknologisk Institut, Murværkscentret fået udarbejdet begge dokumenter. Med en ETA hånden kan Gamle Mursten CE-mærke sine produkter. I CE-mærkningen stilles der krav til FPC-systemer (Factory Production Control), og projektet har derfor udviklet et FPC-system til at dokumentere processer og kontroller i produktionen af genbrugsmursten. For at oversætte dokumentationsarbejdet for Gamle Murstens kunder og samarbejdspartnere, blev der i projektet også udviklet en projekteringsvejledning, der beskriver genbrug af mursten fra A-Z. Gamle Mursten har med dette projekt banet vejen for, at man kan gøre byggeaffald til faktiske byggematerialer, der kan omsættes på markedsvilkår.

Læs publikation