Miljøprojekt nr. 1998, 2018

Cirkulært ressourcekredsløb for bygningsintegreret ventilationsenhed med varmegenvinding

13-04-2018

Cenergia og Ecovent har i dette MUDP projekt arbejdet for at kombinere ideerne med at få udviklet bedre ventilationsløsninger ved at fokusere på bygningsindpasning og forbedret styring og drift, samtidig med
at der satses på et cirkulært ressourcekredsløb.

Der er i projektet arbejdet med at sikre levering af bygningsindpassede ventilationsenheder med varmegenvinding, som samtidigt kan indgå i et cirkulært ressource kredsløb. Det har i projektet været en fordel, at der er gennemført en samtidig udviklingsindsats vedr. decentrale ventilationsløsninger i det Nordic Innovation støttede projekt Nordic Built Active Roofs and Facades. Situationen er i november 2017, at der er gjort en stor indsats for at kunne levere modulbaserede ventilationssystemer, som har indbygget mulighed for at være nemme at skille ad igen. Dette gælder både for arbejdet med boligbaserede decentrale ventilationsløsninger, hvor arbejdet med modulbaserede løsninger er fortsat, og hvor det har været muligt, at sætte den nye og meget innovative automatiske filterboks i produktion. Dette indgår i øjeblikket i en samlet ventilationsløsning, der er ved at blive testet af Teknologisk Institut i samarbejde med det svenske firma Lindab og deres afdeling i Farum med det formål, at levere en optimeret boligventilationsløsning til typehusfirmaet Lind & Risør. Arbejdet med de modulbaserede ventilationsløsninger har også indgået i løbende udviklingsarbejde med modulære skoleventilationsløsninger bl.a. til Grøndalsvænge Skole og Lykkebo Skolen i København. Her videreudvikles i øjeblikket også på en optimeret løsning til Zahles Skole, som ligesom så mange andre skoler har fokus på at sikre et forbedret indeklima.

Læs publikation