Udvikling af nye risikomodeller for Septoria (Zymoseptoria tritici) i vinterhvede

Udvikling af nye risikomodeller for Septoria (Zymoseptoria tritici) i vinterhvede

13-03-2017

Rapporten beskriver mulighederne for at udvikle bedre varslings- og beslutningsstøttesystemer til Septoria-svampen, som er den økonomisk mest betydende sygdom i dansk hvedeproduktion. I projektet blev der udviklet to forskellige beslutningsstøttesystemer. De to modeller blev testet sammen med den eksisterende enkle Planteværn Online model i en række markforsøg.

Septoria er den økonomisk mest betydende bladsygdom i dansk hvedeproduktion, der typisk kan give et udbyttetab på mellem 5-20 % uden behandling.  Det har været formålet med projektet at udvikle bedre varslings- og beslutningsstøttesystemer og efterfølgende vurdere deres anvendelighed i markforsøg. I projektet blev der udviklet to forskellige beslutningsstøttesystemer. Den ene ”SeptoriaSIM” simulerer vinterhvedens vækst primært ud fra temperatur og globalstrålingen, og Septoria svampens vækst primært ud fra temperatur, luftfugtighed og nedbør. Efterfølgende giver SeptoriaSIM en forudsigelse af det økonomiske provenu ved en bekæmpelse.  Den anden ”Fugtighedsmodel” prædikterer ud fra analyser af historiske forsøgs- og vejrdata, hvornår der har været tilstrækkelig bladfugt længe nok til at sikre at svampen kan blive til en skadevolder. Modellen bygger på en opsummering af sammenhængende ”fugtige timer”, hvis antallet af timer overstiger et vist niveau, anbefales det, at man udfører en bekæmpelse. De to modeller blev i ti markforsøg i 2014 og 2015 testet sammen med den eksisterende enkle Planteværn Online (PVO) model, som er baseret på nedbørsdøgn over 1 mm. Desværre gav markforsøgene ikke et entydige svar på modellernes brugbarhed. De nye modeller kun blev afprøvet i begrænset udstrækning og umiddelbart har ingen af dem vist bedre resultater end den nuværende PVO model. Ud over udvikling af modellerne, så blev metoden til registrering af vejrdata undersøgt. Det lykkedes ikke at basere modellerne på lokalt opsatte vejrstationer, men at benytte vejrdata fra DMI’s vejrstationer. Relativ luftfugtighed målt i 2 meters højde kunne bruges som et forholdsvist sikkert estimat for forekomst af bladfugt.

Læs publikation