Miljøvenlige hårfarver fri for farlige kemikalier

Miljøministeriets Program for Miljøteknologisk Udvikling, test og demonstration (MUDP)

11-09-2015

Hårfarver er en gruppe af kosmetiske produkter, som jævnligt er i fokus, da de ofte indeholder problematiske kemikalier, herunder flere potente allergener. Disse problematiske kemikalier kan påvirke de frisører, som dagligt arbejder med dem, kunderne i frisørsalonerne, privatpersoner, som farver hår hjemme, og det omgivende miljø. 

Teknologisk Institut har i perioden 2012-2015 i samarbejde med By Falengreen og AarhusTech arbejdet med en ny hårfarveteknologi. Den teknologiske udvikling gennemført i projektet har vist, at dannelse af hårfarve ved anvendelse af én udvalgt katalysator samt tre farvestoffer er mulig såvel i opløsning som på afklippet, afbleget menneskehår. Baseret på en gennemgang af klassificeringer og videnskabelig litteratur omkring de toksikologiske egenskaber af de anvendte kemikalier anses anvendelsen af den nye teknologi for at være en forbedring i forhold til anvendelsen af eksisterende produkter med indhold af para-phenylendiamin (PPD) og para-toluendiamin (PDT). Der er dog behov for mere dybdegående vurdering af datamaterialet samt en videreudvikling af produktet, men de opnåede resultater i indeværende projekt virker lovende.

Læs publikation