Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013

Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

28-02-2013

Ved evaluering af vejstøjstrategien fra 2003 blev et antal kommuner interviewet om vejstøj. Her blev det nævnt, at flere borgerne klager over støj fra motorvejene end fra de mindre kommuneveje. Derfor bad Miljøstyrelsen DELTA om at undersøge, om der er fagligt belæg for at støj fra motorveje er særligt generende.

DELTA har gennemsøgt litteraturen for at finde undersøgelser, som kan vise, om der er forskel i støjgenen fra motorveje og andre veje, og om muligt hvor stor forskellen er. Der er kun fundet to større undersøgelser, som direkte kan anvendes til at kvantificere forskellen. Ud fra de to undersøgelser konkluderes, at forskellen i gene fra motorveje og andre veje svarer til mindst 5 dB men kan være større (op til af størrelsesorden 10 dB), og at forskellen i forhold til lettere trafikerede veje i byer endda kan være endnu større.

Læs publikation