Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter 108, 2010

Ftalater i produkter med store overflader

23-12-2010Der er udvalgt og indkøbt 102 produkter med store overflader, som anvendes til indendørsbrug. Produkterne fordeler sig med 16 gulvbelægninger (vinylbaserede gulvbelægninger og gulvtæpper med gummibagside), 15 vægbeklædninger (vinyltapeter), 15 møbler (beklædt med kunstlæder), et gardin (persienne), 10 lampeskærme, 10 badeforhæng, 13 luftmadrasser, 12 voksduge og dækkeservietter og 10 pilatesbolde. De 102 produkter er analyseret kvantitativt for indhold af fire ftalater DIBP, DBP, BBP og DEHP. Der er påvist høje koncentrationer af DEHP og DIBP i nogle produktgrupper. Det gælder produktgrupperne møbler, badeforhæng, luftmadrasser, voksdug og pilatesbolde. For produktgruppen gulvbelægninger var der kun et produkt, der indeholdt en af de fire ftalater (DIBP) i mere end 1 % (m/m). For vægbeklædninger var der i 11 produkter en eller to af de fire ftalater til stede (dog ikke BBP), men i meget lave koncentrationer (0,001-0,005 % (m/m)). Det samme var tilfældet for 5 af lampeskærmene. Her var DIBP eller DBP til stede i lave koncentrationer (0,004-0,21 % (m/m)).Læs publikation