Præstø Fjord

Reservatfolder - nr. 95

16-03-2009

Landskabet 

Præstø Fjord afsnøres fra Fakse Bugt af den langstrakte og havskabte halvø, Feddet, som fra nord skyder sig ud i fjorden, og kun et smalt gab mod syd forbinder i dag fjord og bugt. 

Feddet består af strandvolde opbygget af flintesten, sand og grus, som havet har nedbrudt ved Stevns Klint og transporteret langs kysten ind i Fakse Bugt og aflejret som strandvolde. På østsiden er en ny strandvold, Fedhagen, under opbygning.

Mod syd afrundes halvøen af strandenge, som blev fredet i 1975 og pålagt jagtforbud.

I hovedparten af Præstø Fjord er vanddybderne over 2 meter, men der findes tillige en række fladvandede grunde samt et par lave strandengsøer ud for Præstø By, Lille- og Storeholm. De mest lavvandede områder findes i Noret, som er omgivet af strandenge på øen Maderne og en smal strandengszone, der strækker sig fra Præstø i vest til Roneklint i øst.

Bundvegetationen i Præstø Fjord består hovedsageligt af vandaks og havgræs samt visse steder af kransnålalger, vandranunkel og vandpest på lavere vand. På kanten til det dybere vand er der stadig en del ålegræsbælter.

Rastende vandfugle 

I Præstø Fjord kan man året igennem iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Af svømmeænder ses gråand, pibeand og krikand, mens det blandt dykænderne er ederfugl, hvinand, troldand, bjergand og toppet skallesluger, som er de mest almindelige.

Om efteråret og vinteren er fjorden desuden tilholdssted for gæs og svaner blandt andet grågås, mørkbuget knortegås, kanadagås og bramgås samt knop- og sangsvane. Visse år forekommer også store flokke af blishøne, som kan tælle op til 10-15.000 fugle.

Om efteråret sker indtrækket af vandfugle til Præstø Fjord fra Fakse Bugt gennem Fjordgabet syd for Feddet. På bestemte dage kan der være tale om adskillige tusinde fugle, som enten slår sig ned i Præstø Fjord eller trækker videre til Dybsø Fjord.

Ynglefugle 

Maderne og Feddet er vigtige ynglelokaliteter for ande- og vadefugle, herunder grågås, knarand, spidsand, skeand, toppet og stor skallesluger, strandskade, klyde, stor præstekrave, dobbeltbekkasin og rødben. På Maderne og Lilleholm yngler desuden måger og terner, bl.a. hættemåge, stormmåge, splitterne, havterne, fjordterne og undertiden den sjældne dværgterne.

Beskyttelsesområde og vildtreservat  

Præstø Fjord, Feddet og Maderne er udpeget som såkaldt EF-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har dermed en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.

Miljø- og Energiministeriet har derfor med virkning fra den 1. september 1999 udlagt området som vildtreservat med regulering af jagt og færdsel for at beskytte fuglene.

Nye reservater for vandfugle

Præstø Fjord Vildtreservat er et af de ca. 50 reservater, der bliver oprettet eller udvidet inden år 2000. Det har Folketinget besluttet i forbindelse med vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning, som trådte i kraft i 1994.

De nye reservater udbygger det eksisterende netværk af beskyttede områder for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde.

Det forventes - blandt andet på baggrund af erfaringer fra forsøgsreservater i Limfjorden og ved Møn - at reservaterne vil medvirke til, at flere fugle opholder sig i områderne i længere tid. Samtidig kan både jægere og andre naturinteresserede glæde sig over, at mulighederne for gode naturoplevelser vil blive større.

Effekten af reservaterne vil blive fulgt gennem et overvågningsprogram, som Danmarks Miljøundersøgelser gennemfører for Naturstyrelsen.

Tysk udgave  (pdf)