Nørskov Vig

Reservatfolder - nr. 61

16-03-2009

Nørskov Vig blev oprettet som vildtreservat den 1. april 1987 med det formål at beskytte rugende fugle mod forstyrrelse. Reservatet omfatter Nørskov Vig, der er på ca. 100 ha samt tangerne Tørs Odde og Bradser Odde, der tilsammen udgør ca. 32 ha. 

Tangerne omkring vigen består af strandvolde med en udpræget tørbundsflora, hvor blandt andet engelskgræs og visse steder revling og hedelyng dominerer. På læsiden af tangerne findes fugtige strandenge med kort græsvegetation og yderst en saltvandspræget zone med vegetation af kveller og strandasters. I nogle lavvandede lagunesøer vokser holme af strandkogleaks, blågrøn kogleaks og lidt tagrør.

Ynglefugle 

I reservatet yngler en række vandfuglearter som strandskade, klyde, stor præstekrave, sølvmåge, gråand og toppet skallesluger samt den sjældne dværgterne, hvoraf der kun yngler få hundrede par i Danmark.

Sildemåge og ederfugl er også begyndt at ruge i reservatet. Til trods for at der findes ynglekolonier med flere tusinde ederfugle andre steder i Danmark (bl.a. i Stavns Fjord på Samsø og på Saltholm) findes der ganske få ynglende ederfugle i Limfjorden.

I 1997 forsøgte skarven at etablere sig som ynglefugl i reservatet, men som en del af en forvaltningsplan for skarv i Danmark prikkes æggene for at undgå, at der kommer en stor ynglebestand i området.

Lysbuget knortegås 

Nørskov Vig har i løbet af 1990-erne udviklet sig til en rasteplads af international betydning for den lille og truede bestand af lysbuget knortegås, som yngler på Svalbard. I perioden april-maj fouragerer gæssene i reservatet, og flere af fuglene flyver måske direkte fra reservatet og op til ynglepladserne på Svalbard. I 1996 optaltes henved 300 rastende gæs i reservatet, og i 1997 var dette tal steget til godt 700 fugle. Svalbardbestanden af lysbuget knortegås omfatter omkring 6000 fugle.

Spættet sæl

Reservatet er desuden tilholdssted for en bestand af spættet sæl. Optællinger fra 1990-erne viser, at 50-100 sæler regelmæssigt opholder sig i reservatet.

Historie 

Området blev i 1920 købt af Limfjordsøsterskompagniet. Formålet var at forsøge om vigen kunne bruges til kultivering af østers.

Første etape var at lukke udløbet fra vigen. Derefter blev vigen pumpet tør for vand med kraftforsyning fra en vindmotor og 2 store petroleumsmotorer. Vigens bund blev efterfølgende dækket med et lag sand, inden vandet atter blev lukket ind, og østersyngel lagt ud. Mod vest blev bygget en sluse, således at frisk fjordvand kunne strømme ind i bassinet til erstatning for det, man pumpede ud for at skabe cirkulation og tilførsel af næring.

Østersprojektet fortsatte imidlertid kun til begyndelsen af 1930-erne, hvor projektet blev opgivet. Landarealerne blev derefter solgt og er fortsat i privat eje.

Nye reservater for vandfugle

Rundt om i de danske farvande ligger der et stort antal småøer og holme, som er vigtige ynglesteder for mange arter af vandfugle, bl.a. ænder, svaner, vadefugle, måger og terner. De fleste kystfugle har æg og unger fra april til begyndelsen af juli. Forstyrrelse i denne periode kan betyde dårlig eller slet ingen ynglesuccés.

Den øgede færdsel med lystbåde og brætsejlere på vore vandområder har sammen med øget færdsel i naturen i øvrigt medført, at fuglenes tilholdssteder, der før lå øde og uforstyrret hen, nu er blevet mål for mange mennesker. Det kan derfor være nødvendigt at beskytte fuglene mod forstyrrelse på deres ynglepladser.

Dette er baggrunden for, at der rundt om i danske farvande, på øer og rev samt kystnære arealer er oprettet ynglereservater for både kystfugle og sæler. Reservaterne er oprettet i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning eller naturbeskyttelsesloven.