Harboøre- og Agger Tange

Reservatfolder - nr. 56

16-03-2009

Historie og landskab  

Limfjordens årtusindgamle værn mod Vesterhavet er dannet af Vestkystens store sandvandring, der udspænder sine tanger mellem højlandet ved Bovbjerg i syd og Lodbjerg i nord. Denne naturlige tilstand har sandsynligvis - bortset fra kortvarige og ustabile gennembrud - eksisteret frem til stormfloden i 1825. Stormen gennemskar tangen og dannede Agger Kanal, der under en ny stormflod i 1862 blev afløst af Thyborøn Kanal. Siden har denne kanal været Limfjordens port mod vest, og den deler samtidig tangen op i to "halvøer"; Harboøre Tange mod syd og Agger Tange mod nord. 

De svage sandtanger blev i slutningen af forrige århundrede stabiliseret med en næsten ubrudt række af høfder fra Bovbjerg til Agger.

Da stormfloderne havde skabt forbindelsen mellem hav og fjord, opfangede kanalens "bagland" sandmasserne fra Vesterhavet, der af vind og strøm blev ført ind i fjorden. Her aflejredes det på tangernes læside som store sandbanker, der efterhånden voksede og skabte grundlaget for et nyt saltvandspåvirket naturlandskab opdelt i stadig skiftende strømrender. 

Sandbankerne, der vokser med mindst 50.000 m³ årligt, har foreløbig bredt sig over et areal på omkring 30 km². Tangerne udsættes samtidig for en stadig nedbrydning af Vesterhavet trods kystsikring, og i de senere år har man transporteret store mængder sand tilbage på stranden for at modvirke nedbrydningen af tangerne.

Fiskerihavn og naturområde 

Kystsikringen langs tangerne i Thyborøn Kanal blev forudsætningen for Thybo fiskerihavn og byens udbygning til et driftigt handels- og industricenter. 

Samfærdslen mellem Thyborøn og Agger varetages af en færgeforbindelse over kanalen, som Thyborøn-Harboøre Kommune og Sydthy Kommune driver i fællesskab. Færgen er en uundværlig livsnerve mellem nord og syd. Den er desuden et vigtigt element på den "grønne", vestjyske kystvej, og den sikrer samtidig, at Thyborøn får sin andel af turiststrømmen. Thyborøn danner med sin nybyggerstil i en barsk natur en karakteristisk kontrast til f.eks. limfjordsbyen Lemvig, der ligger trygt i læ mellem frodige morænebakker i et landskab, der meget minder om Østjylland. 

Størstedelen af Harboøre og Agger Tange ligger hen som naturområder beskyttet gennem en naturfredning med bestemmelser for områdets udnyttelse bl.a. til jagt og andre rekreative formål. På midtersidens kort over området er der med signaturer vist, hvilke bestemmelser, der gælder for jagt og færdsel

Lagunesøerne 

Den dynamiske proces, der forudsætter dannelsen af havskabte landskaber, giver sig ofte udslag i periodisk ustabilitet. Naturforholdene på Harboøre og Agger Tanger giver et godt indtryk heraf. 
Vestsiden består af en såkaldt udligningskyst, hvor den enten sker nedbrydning eller pålejring af materiale, hvorved alle tendenser til kystfremspring slides af. På tangernes østside mod Nissum Bredning har lævirkningen derimod bevirket, at der i tidens løb er opstået nyt land i form af strandenge og rørskove. 

Den oprindelige østvendte kyst havde et uregelmæssigt forløb, bl.a. fordi havgennembrud visse steder havde dannet "havrendinger", det vil sige sandtunger, som havvandet har skyllet ind i fjorden. Dan man i 1954 færdiggjorde den såkaldte sikringsdæmning lange tangernes østside, blev lavvandede områder i Bredningen afskåret og danner nu store lagunesøer.

Et naturforvaltnings-område 

De lavvandede laguner med omgivelser der består af rørskove, strandenge og højere, græsklædte områder, danner sammen med opgrødearealer og vader på tangernes østside, samt tilgrænsende lokaliteter, som Sønderholm, Plet Enge og vådområde langs kysten til Geller Odde, værdifulde yngle-, raste- og fødesøgningsområder for mange arter af vandfugle.

Områdernes store betydning for vandfugle har medført, at Danmark gennem sin tiltrædelse af den internationale "Ramsarkonvention" har forpligtet sig til at forvalte området på en sådan måde, at naturværdierne ikke forringes. Området har ligeledes status som fuglebeskyttelsesområde i henhold til et direktiv fra EF. 

Den internationale interesse for området betyder imidlertid ikke, at erhvervs- og fritidsaktiviteter ikke kan finde sted, men indebærer, at naturværdierne og dermed fuglelivet i området skal beskyttes. Fredningen af Harboøre og Agger Tanger giver grundlaget for en naturvenlig forvaltning, hvor man gennem naturpleje kan opretholde og forbedre levemulighederne for fugle. Derved sikres, at besøgende, der gerne vil opleve Vestjyllands fugleliv, har gode muligheder herfor. 
På kortet er der angivet hvilke adgangsveje på tangerne, man med fordel kan benytte, hvis man vil iagttage fuglelivet.

Trækfugle - forår og efterår 

De rastende vandfugle er især knyttet til laguner, oversvømmede enge og lavvandede områder i Nissum Bredning. De arter, der optræder i størst tal er gråand, krikand, pibeand, samt om efteråret især taffeland og hvinand. Desuden raster flokke af blishøne, knopsvane, sangsvane og pibesvane. Om foråret er Harboøre Tange en vigtig rasteplads for kortnæbbet gås, en arktisk ynglende gåseart, der under trækket her i landet kun ses i Vestjylland. Plet Enge samt marker syd for Harboøre er ligeledes vigtige rastepladser for kortnæbbet gås i forårstiden. 

Af rastende vadefugle, skal først og fremmest nævnes hjejle, vibe, strandskade, almindelig ryle, stor regnspove og dobbeltbekkasin.

Fuglelivet i yngletiden 

Reglerne for færdsel på tangerne er især indført for at give fuglene fred i yngletiden. De bedste yngleområder findes på fugtige enge og i rørskovene, hvor de mest karakteristiske arter er knopsvane, gravand, gråand, spidsand og blishøne. Af vadefugle yngler strandskade, klyde, vibe, rødben, brushane og stor kobbersneppe som de mest almindelige arter. 

På Agger Tange findes en stor koloni af hættemåge samt mindre bestande af stormmåge og havterne. På Rønland Sandø, der er beliggende i Nissum Bredning lidt øst for Rønland, findes en ynglebestand af silkemåge, og for få år siden begyndte skarv at ruge på øen.

Sæler 

Når man sejler med færgen fra Thyborøn til Agger Tange, vil man ofte have mulighed for at iagttage spættet sæl. Sælerne holder til på sandbanker og rev i Nissum Bredning, og den samlede bestand tæller på visse årstider over 100 dyr. Sælerne findes på flere lokaliteter i Limfjorden, hvor de i yngletiden er knytte til afsides beliggende øer. 

I øvrigt giver den korte sejltur muligheder for gode naturoplevelser og lejlighed til at iagttage dyrelivet.