Økonomiske styringsmidler i dansk miljøpolitik: Russisk titel

15-02-2002Denne rapport har til hensigt at give et dækkende og opdateret billede af det aktuelle sagsforløb ved tildeling af økonomisk støtte til miljøbeskyttelsesinitiativer i Danmark. Rapporten fokuserer på den danske erfaring i arbejdet med at iværksætte miljøaktiviteter og efterfølgende overholdelse af de indgåede aftaler. Hensigten med udgivelsen af rapporten er, at den opfattes som et nyttigt bidrag i de internationale bestræbelser på at udbrede kendskabet til miljøbeskyttelse, sådan som det er sket i Danmark - og samtidig danne baggrund for nyttige sammenligninger i andre lande. På den måde vil rapporten også være et godt grundlag for udveksling af erfaring og løsningsmodeller. Der er al mulig grund til at tro, at rapporten ligeledes kunne være et godt redskab til brug for miljøbeskyttelse i landene i Central- og Østeuropa - såvel som i de nu selvstændige lande, der tidligere var underlagt Sovjetunionen. I disse lande, hvor markedsøkonomien er på stærk fremmarch, viser der sig gode muligheder for at introducere (vestlige) økonomiske løsningsmodeller. Endelig skal det siges, at rapportens hovedtema - at iværksætte miljøaktiviteter og efterfølgende at overholde de indgåede aftaler - med stor fordel vil kunne indgå i diverse undervisningsforløb på højere læreanstalter - det være sig i både naturvidenskaberne og/eller økonomi.Læs publikation