Udbud: Analyser for indhold af kviksølv og cadmium i batterier

30-04-2018

I sommeren 2018 gennemfører Kemikalieinspektionen en lufthavnskontrol af import af batterier.

Om kampagnen

Formålet med kampagnen er at kontrollere import af batterier til Danmark. Små batterier fra bl.a. Kina kommer dagligt til Danmark både til private og til forhandlere. Kemikalieinspektionen vil derfor kontrollere små batterier som for eksempel knapcellebatterier, AAA-, AA-, C- og D-batterier.

Krav til dig som producent og importør af batterier

Fælles EU regler stiller skrappe krav til indhold af kemiske stoffer i batterier. Blandt andet har indhold af kviksølv været totalforbudt siden 2015, mens cadmium og bly kun må anvendes i særlige tilfælde.

Producentansvarsreglerne medfører derudover en række forpligtelser for producenter og importører af batterier og produkter, der indeholder batterier. Reglerne betyder blandt andet, at man som producent eller importør skal indsamle og håndtere batterier svarende til de mængder, der markedsføres på det danske marked, batterierne skal mærkes korrekt, og virksomheden skal være registreret i et særligt producentregister.

  

Se udbuddet på Udbud.dk

Bilag 1 Kravspecifikation batterier 2018

Bilag 2 kontraktudkast batterier 2018

Udbudsbetingelser batterier 2018