Norden - velklædt i et rent miljø Handlingsplan for bæredygtig mode og tekstil

undefined

Mode- og tekstilbranchen i de nordiske lande skal være blandt verdens førende indenfor bæredygtigt design, forbrug og produktion. Det er visionen i den tekstilhandlingsplan, som de nordiske miljøministre vedtog i april 2015.

Den fælles vision for 2050 er, at mode og tekstiler vil indgå i en cirkulær økonomi, hvor produkternes levetid forlænges, og tekstilfibre holdes i et lukket kredsløb og bruges igen og igen.

Handlingsplanen indeholder en række konkrete initiativer med fokus på design, produktion, forbrug og genbrug. 

Mode- og tekstilbranchen er en af de mest forurenende industrier i verden, der påvirker både miljø og arbejdsmiljø med et kæmpe forbrug af vand, energi, kemikalier og sprøjtemidler. Alene produktionen af en enkelt t-shirt kræver 1.400 liter vand.

Handlingsplanen lægger vægt på, at det er oplagt for de nordiske lande at gøre fælles front mod problemet, da Norden deler et fokus på miljø, social ansvarlighed og grøn vækst. Initiativerne i handlingsplanen afsluttes i 2017 og ses som det første skrift på vejen mod visionen, der skal trække mode- og tekstilbranchen i en grønnere retning.

Det er det danske formandskab for Nordisk Ministerråd , som har taget initiativ til handlingsplanen.

Læs handlingplanen  Norden - velklædt i et rent miljø

Se lanceringsevent og interviews med nordiske aktører