Her er de bedste strande

30-05-2018
Vand i hverdagen Vandmiljø

For sjette år i træk stiger antallet af danske strande med den bedste vandkvalitet, viser EU's rapport om badevandet.

Foto: Miljøstyrelsen.

Danmarks kyster er farvet blå af gode badestrande på det nye badevandskort fra Det Europæiske Miljøagentur.

97,9 procent af de danske strande har kvalitet af badevandet, der enten er tilfredsstillende, god eller fremragende. Det er en lille fremgang i forhold til sidste år, hvor tallet var 96,8 procent.