Havmiljøet slap relativt uskadt fra udslip på Fredericia Havn

31-05-2018
Vandmiljø

Et kollaps af lagertanke og efterfølgende brand på Fredericia havn i 2016 førte til, at store mængder kvælstof løb ud i havet. Udslippet førte visse steder til en forøget produktion af alger, men det fik ikke stor indvirkning på havmiljøet. Det viser en rapport fra DHI, som redegør for udviklingen i de indre farvande efter ulykken.

Fredericia Havn hvor en silo med gødningsvand i 2016 kollapsede

Den 3. februar 2016 kollapsede flere tanke på havnen i Fredericia. Tankene indeholdt gødningsvand, og uheldet førte til, at der blev udledt ca. 2.750 tons kvælstof til Lillebælt. Denne kvælstofmængde svarer til ca. 5 % af den samlede kvælstofmængde, som årligt afstrømmer til de danske farvande fra de danske landområder og byer. Udslippet udløste en bekymring for, at et udslip af den størrelse kunne få stor indvirkning på miljøet, fordi forhøjet indhold af kvælstof kan føre til øget algeproduktion og iltsvind.

DanGødning A/S, som ejede tankene, har fået undersøgt, hvordan kvælstoffet har påvirket havmiljøet. Rapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet DHI, udkommer i dag og konkluderer, at udslippet pga. af flere gunstige forhold ikke har medført større forringelser af havmiljøet.

Udledningen førte i perioden umiddelbart efter uheldet til stærkt forhøjede kvælstofniveauer i og omkring Lillebælt. Modelberegninger viser, at udledningen også har givet forøget algevækst i løbet af marts måned 2016, og nogle enkelte steder er der beregnet op til ca. 15 % flere alger i vandet. Dog er effekterne af ulykken på længere sigt begrænsede, og det skyldes blandt andet, at udledningen skete i begyndelsen af februar måned. Dermed skete det et godt stykke tid før den årlige algeopblomstring, som typisk forekommer i marts måned og senere på året. Det udledte kvælstof er dermed nået at blive fortyndet inden algeopblomstringen kulminerede og har derfor kun i et vist omfang ført til øget algevækst. Havde udledningen i stedet fundet sted i f.eks. marts/april eller i sommermånederne, havde konsekvenserne sandsynligvis været voldsommere og have ført til mere omfattende algeopblomstringer, uklart vand og måske iltsvind senere på året.

Samtidig skete udslippet på relativt kort tid, og pga. gunstige strømforhold er det meste af kvælstoffet ført nordpå og ud af de indre danske farvande, før det kunne nå at føre til massive algeopblomstringer. Havde det været en længerevarende og kontinuerlig udsivning, eller havde strømforholdene de pågældende dage været anderledes, havde situationen formentligt været anderledes.

Et år efter uheldet er der dog fortsat ca. 20 % af kvælstoffet fra udslippet tilbage i de danske farvande, men langt hovedparten er lagret i havbunden over store arealer. Det forventes, at kvælstoffet over tid frigives til vandet, men at det er fordelt over så store arealer, at det ikke vil føre til en væsentlig forøgelse af niveauerne i de indre farvande.

Se hele rapporten her