Nu bliver det muligt at bruge vækstregulerings-midler på golfbaners greens

13-06-2018
Pesticider

Ændring af bekendtgørelse træder i kraft 1. juli.

På mange af landets golfbaner benyttes pesticider. Der benyttes fx ukrudtsmidler for at bekæmpe kløver, mælkebøtte, tusindfryd, midler til at bekæmpe af svampesygdomme eller insektmidler til at bekæmpe angreb af larver af gåsebillen og stankelben.

Fra den 1. juli 2018 træder en ændring af en bekendtgørelse i kraft, som giver golfbanerne mulighed for at benytte vækstreguleringsmidler på golfbanernes greens. Formålet kan være at skabe endnu bedre spillekvalitet og at reducere antal ugentlige klipninger af golfbanernes greens. Med ændringen indføres et belastningsloft for vækstreguleringsmidler, der gør det muligt at sprøjte greens ca. 15 gange pr. sæson. 

Her kan du læse golfbekendtgørelsen og her kan du finde vejledning til bekendtgørelsen.

Her ses listen over de pesticider, der er godkendt til brug på golfbaner.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Specialkonsulent Anita Fjelsted: , tlf: 72 74 45 19