Regionale dialogmøder om spildevand - Bemærk ændret tilmeldingsfrist for mødet i Middelfart den 29. november 20-11-2017

20-11-2017
Vand i hverdagen

Miljøstyrelsen inviterer for 2. år i træk kommunerne til regionale dialogmøder om spildevand. I år er også spildevandsforsyningsselskaberne inviteret.

Invitationer er udsendt direkte til kommuners og spildevandsforsyningsselskabernes hovedpostkasser

I år er der særligt fokus på regnbetingede udledninger og indberetning af data.

På dialogmøderne vil Miljøstyrelsen informere om igangværende initiativer, projekter og fokusområder af relevans for administrationen på spildevandsområdet. På møderne er der også mulighed for, at kommuner og spildevandsforsyningsselskaber deler viden og erfaringer på tværs om bl.a. data og indberetning.

Se programmet her 

Et væsentligt punkt på programmet er NOVANA-indberetningen for punktkilder, hvorfor Miljøstyrelsen håber, at deltagerkredsen fra kommunerne -og fra spildevandsforsyningsselskaberne vil omfatte medarbejdere med ansvar for indberetning af spildevandsdata i PULS.

Miljøstyrelsen ser frem til en spændende dag og god dialog.

Læs mere om hvor, hvornår og tilmelding nedenfor.

Tid og sted

Onsdag den 29. november 2017, kl. 9:30 – 16.00 i Middelfart
(Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart)
Tilmeldingsfrist: 22. november 27. november

Onsdag den 6. december 2017, kl. 9:30 – 16.00 i Aarhus
(Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus)
Tilmeldingsfrist: 29. november

Mandag den 11. december 2017, kl. 9:30 – 16.00 i København
(Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V)
Tilmeldingsfrist: 4. december

Tilmelding

Send din tilmelding til: , att. Josefine Maria Østrup Anker.

Angiv fulde navn, stillingsbetegnelse, mailadresse og din kommune eller dit spildevandsforsyningsselskab. Du bedes venligst angive, hvilket møde du gerne vil tilmeldes, samt evt. 2. prioritet. Tilmeldingsfrist: senest en uge før hvert arrangement.

Miljøstyrelsen har disponeret med 1-3 deltagere pr. kommune og 1 deltager pr. spildevandsforsyningsselskab. Hvis der er flere tilmeldte, end der er plads i de reserverede lokaler, vil vi fordele pladserne, så flest mulige kommuner og spildevandsforsyningsselskaber kan være repræsenteret. 

Eventuelle spørgsmål til arrangementet kan sendes til Helle Mirjam Petersen på , eller på tlf. 72 54 25 48