Fakta om grundvandsrapporter og nitrat

20-03-2017
Landbrug Vandmiljø

Der har den seneste tid været offentlig debat om Danmarks indrapporteringer til EU-kommissionen vedr. nitrat i grundvand. Det er et teknisk kompliceret emne, som rummer mange muligheder for, at der kan opstå misforståelser, og derfor giver vi her svar på nogle af de spørgsmål, der har været rejst i debatten

Debatten har haft fokus på myndighedernes overvågning og efterfølgende indrapportering til EU-Kommissionen vedrørende udviklingen i den nitratpåvirkning af det danske grundvand, der er forårsaget af landbrugsaktiviteter. 

Det handler bl.a. om Danmarks forpligtelser til afrapportering efter nitratdirektivet. Overordnet viser resultater fra flere overvågningsprogrammer et faldende indhold af nitrat i det målte grundvand over en længere årrække.

Nedenfor er søgt givet svar på spørgsmål, som har været rejst i forbindelse med Danmarks indberetning efter nitratdirektivet.      

Hvad siger Danmarks seneste rapport til EU-kommissionen efter nitratdirektivet om udviklingen af nitratpåvirkning af grundvandet?

Se den seneste danske indberetning til EU-Kommissionen efter nitratdirektivet   

Af indberetningen fremgår, at andelen af måleindtag med et maksimalt nitratindhold i vandet højere end 50 mg/l er faldet fra 23% i 2008-2011 til 21% i den seneste fireårs periode (2012-15). Dette fremgår af tabel 3.14 på side 47 i rapporten.  Disse tal stammer fra de måleindtag, som både optræder i den forrige opgørelse (2008-2011) og den seneste opgørelse (2012-2015).

Af indberetningen fremgår også, at der i 20 % af de måleindtag der er med i den seneste afrapportering er fundet et maximalt nitratindhold i vandet, der var højere end 50 mg/l. Det kan ses  af tabel 3.13 på side 47 i rapporten.

Samme sted kan man se, at der i 16% af måleindtagene er fundet et  gennemsnitligt nitratindhold højere end 50 mg/l.

Disse tal siger ikke noget om, hvor stor en mængde ud af det samlede danske grundvand som indeholder nitrat over 50 mg/l. Det kan kun fortælle om forholdene i de indtag, hvor der bliver målt, og det bruges til at følge en udviklingstendens, med henblik på at vurdere effekten af tiltag til at nedbringe og forebygge nitratforurening.

Den danske indberetning  efter nitratdirektivet  har således ikke rummet udsagn eller tal for nitratpåvirkningen af den samlede mængde grundvand i Danmark.

Er de tal der indberettes repræsentative for nitratpåvirkningen af den samlede mængde grundvand i Danmark ?

De danske afrapporteringer under nitratdirektivet om nitratkoncentration i grundvand bygger på data fra de såkaldte GRUMO-målesteder i det nationale grundvandsovervågningsprogram.

Denne overvågning siger ikke noget om, hvor stor en mængde ud af det samlede danske grundvand som indeholder nitrat. Det kan kun fortælle om nitratindholdet i vandet fra de indtag, hvor der bliver målt.

Da man ikke kender mængden/volumen af grundvand (antal m 3 ) som findes ved hvert måleindtag, eller udenfor måleindtagene, kan man kun sige, hvor stor en andel af prøverne fra måleindtagene, som indeholder nitrat.  Disse tal bruges til at følge udviklingen i nitratpåvirkningen af grundvand.

Overvågningsprogrammet og de tilhørende indberetninger er således repræsentative i forhold til nitratdirektivets formål om at følge en udvikling i den diffuse nitratpåvirkning af grundvandet.

Herudover er målestederne i overvågningsnettet fordelt hydrogeologisk og geografisk repræsentativt, således at de indberettede tal for andelen af nitratpåvirkede målesteder giver et retvisende billede af nitratpåvirkningen.

Da den mængde af grundvand, som det enkelte indtag repræsenterer, ikke kendes, kan de indberettede tal for andelen af nitratpåvirkede målestationer som nævnt ikke anvendes til at repræsentere landbrugets påvirkning af det samlede grundvand i Danmark.

Hvordan er overvågningsprogrammet opbygget?

De danske afrapporteringer under nitratdirektivet om nitratkoncentration i grundvand bygger på data fra de såkaldte GRUMO-målesteder i det nationale grundvandsovervågningsprogram. Bidrag til afrapporteringen vedrørende data fra grundvandsovervågningen laves af   Danmarks nationale forskningsinstitution inden for geologi og grundvand, GEUS.

Der er i dag omkring 1.200 måleindtag ved boringer fordelt over hele landet, og der måles i forskellige dybder, helt ned til 100 meter.

Ifølge nitratdirektivet er vi forpligtet til at sikre passende overvågning af bl.a. grundvandet, så vi kan fastslå effektiviteten af de tiltag der gøres for at mindske og forebygge nitratpåvirkning af grundvandet.

Overvågningen skal omfatte den del af grundvandet, der kan være påvirket af landbrugsvirksomhed, (jf. nitratdirektivets artikel 5 (6)).

Det betyder, at de oplysninger, der skal gives fra medlemsstaterne til EU-Kommissionen om nitrat i grundvand ikke nødvendigvis er dækkende i forhold til alt grundvand, bl.a. fordi der er store dele af grundvandet, herunder i de dybereliggende zoner, der ikke er påvirket af landbrugsvirksomhed.

Denne tilgang er i overensstemmelse med nitratdirektivet.

Er målinger uden nitrat udeladt af det samlede resultat?

Nej. Der er medtaget målinger fra alle dybder og med alle fundne værdier for nitratindhold, også målinger uden nitrat. Nitrat findes typisk i det øvre (ned til 50 meter) og iltede grundvand, og ofte slet ikke i det dybere liggende grundvand. I de måleindtag, der indgår i den nationale overvågning måles overskridelser af grænseværdien for nitrat ned til ca. 50 meters dybde.

Blandt de overfladenære måleindtag i det iltede grundvand, har ca. 40%  et maksimalt  nitratindhold højere end 50 mg/l.

Men når man medtager måleindtag fra alle dybder falder den samlede andel af måleindtag med et maximalt nitratindhold højere end  50 mg/l, til 20% .

Måleindtagene i overvågningsprogrammet er blevet ændret siden sidste afrapportering efter nitratdirektivet. Det er sket for at tilpasse overvågningsprogrammet til krav i vandrammedirektivet samtidig med, at kravene efter nitratdirektivet tilgodeses. 

Nogle måleindtag fra dybere grundvandsforekomster med lille eller ingen påvirkning af nitrat er taget ud af overvågningsprogrammet, og nye måleindtag af særlig relevans for afrapportering efter vandrammedirektivet er tilføjet.

Hvor finder man nitrat i grundvand?

Nitrat findes især i det relativt overfladenære og iltede grundvand. Der er dog stor geografisk variation i, hvor dybt man kan finde nitrat i grundvandet. I sandede områder i Vestdanmark kan det være ned til mere end 50 meters dybde og i lerede områder af Østdanmark kan det være begrænset til få meters dybde.

Grundvandsovervågningen viser overskridelser af grænseværdien for nitrat i ca. 20 % af de samlede GRUMO-måleindtag fra alle dybder. Der er overskridelser i 40 % af måleindtagene i det mere overfladenære, iltede grundvand. Overskridelser er fordelt over hele landet.

Den generelle tendens i nitratindholdet har været et svagt faldende niveau (i andel af måleindtag med overskridelser) siden midten af 1990`erne.

Grundvandet i 99 % af de almene vandværkers boringer lever op til grænseværdien for nitrat. Det afspejler, at mange større vandforsyninger anvender relativt dybe boringer. Disse data er også en del af det samlede billede af kvaliteten af grundvandet, men indgår ikke i afrapporteringen efter nitratdirektivet.

Ovenstående spørgsmål har fokuseret på Danmarks indberetning efter nitratdirektivet, hvortil der har været rejst en række spørgsmål.  Andre spørgsmål relaterer sig til vandramme- og drikkevandsdirektiverne.

Hvilke EU-direktiver er relevante når det handler om grundvand og drikkevand?

Danmark skal afrapportere data om grundvandet efter både vandrammedirektivet  og nitratdirektivet. Danmark skal desuden indrapportere data om drikkevandskvalitet efter  drikkevandsdirektivet. De tre direktiver har forskellige formål, og de tal, der indberettes under hvert af de tre direktiver, er målrettet direktivernes formål, og kan derfor ikke sammenlignes direkte.

Nitratdirektivet

Formålet med nitratdirektivet er at nedbringe og forebygge forurening med nitrat fra landsbrugsaktiviteter, der hvor den forekommer eller kan risikere at forekomme. Det er ikke nitratdirektivets formål at regulere al grundvand i generel forstand.  Derfor skal den overvågning som kræves ifølge direktivet kunne følge effekten af medlemsstaternes tiltag til begrænsning af nitratforureningen.

Overvågningen og indberetninger i forhold til nitratdirektivet har med andre ord ikke til formål at følge al dansk grundvands generelle tilstand . Formålet er, at følge en udvikling – i de dele af grundvandet som har været eller fremover kan blive påvirket med nitrat fra landbrugsaktiviteter.

Vandrammedirektivet

Efter vandrammedirektivet skal der indberettes en tilstandsvurdering for konkrete grundvandsforekomster til EU-Kommissionen som led i offentliggørelsen af vandområdeplaner. Desuden indberettes bagvedliggende data særskilt.

Der er afgrænset 402 grundvandsforekomster i Danmark, heraf er 260 (65%) i god tilstand, 16 (4%) i ringe tilstand og 126 i ukendt tilstand i forhold til nitrat, fordi der endnu ikke foreligger data til at tilstandsvurdere de pågældende forekomster. 

En grundvandsforekomst har ringe tilstand, hvis mere end 20 % af indtagene i forekomsten overskrider grænseværdien.

Det betyder f.eks. at der også indenfor grundvandsforekomster, som er i god tilstand lokalt, kan være indtag (op til 20%) som har nitratindhold over grænseværdien.

Den seneste dataindberetning skete efter offentliggørelsen af vandområdeplanerne for 1. planperiode. Rapporteringen af data for vandområdeplanerne for 2. periode, der blev offentliggjort og sendt til EU-Kommissionen i juni 2016, er snart klar.

Læs mere om  vandområdeplaner

Drikkevandsdirektivet 

Efter drikkevandsdirektivet indberettes data vedr. kvaliteten af drikkevand, når det har været gennem vandværkets behandling. Disse data kan ikke direkte sammenlignes med data for grundvandet, bl.a.  fordi drikkevandet kan være en blanding af grundvand fra flere boringer.

Der er senest indrapporteret til EU for perioden 2011-2013.

Næste indrapportering vil blive foretaget primo 2018 og vil omfatte data for perioden 2014-2016.

Læs mere om drikkevand

Hvilken betydning har de indberettede tal for nitratpåvirkningen for den nye, målrettede efterafgrødeordning?

Indberetningerne til EU-kommissionen har ingen betydning for den måde den nye, målrettede efterafgrødeordning tilrettelægges på. 

Beregningen af den forudsatte kvælstofreducerende effekt af den nye, målrettede efterafgrødeordning er baseret dels på resultaterne af et GEUS-projekt om kvælstofpåvirkning af grundvand som følge af Fødevare- og landbrugspakken og dels af opgørelser af kvælstofbelastning af kystvande foretaget i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne.