Ny rapport om børn og ufødtes udsættelse for problematiske stoffer

30-05-2017
Kemikalier

Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at der er grund til at bevare fokus på børn og ufødtes udsættelse for problematiske stoffer.

Rapporten ”Børn og ufødte børns samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer”, der netop er udkommet, har undersøgt børns og gravides udsættelse for problematiske stoffer fra fødevarer, drikkevand, indeklima (støv, dampe), udemiljø (jord) og forbrugerprodukter (kosmetiske produkter, legetøj og andre forbrugerprodukter). På baggrund af de udvalgte stoffers iboende egenskaber, har DTU Fødevareinstituttet og DHI efterfølgende beregnet udsættelsen for stofferne og vurderet risikoen ved samtidig udsættelse for stoffer med samme virkemåde. I alt blev 37 stoffer med hormonforstyrrende og mistænkt hormonforstyrrende effekter og 39 stoffer som kan skade hjernens udvikling (neurotoksiske stoffer) vurderet. Syv stoffer var repræsenteret i begge grupper.

Opmærksomhed på cocktaileffekter

Beregningerne i rapporten indikerer, at vi fortsat skal have opmærksomhed på børns (under 3 år) og ufødte børns samlede udsættelse for hormonforstyrrende og neurotoksiske stoffer. Særligt når det tages i betragtning, at en række andre hormonforstyrrende stoffer ikke er inkluderet i rapportens beregninger.  Generelt vurderes der ikke at være en risiko ved brug af enkeltprodukter, men som også tidligere undersøgelser har vist, skal vi fortsat have fokus på den samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer med samme virkemåde i kroppen – de såkaldte cocktaileffekter. Som opfølgning på rapporten lancerer Miljøstyrelsen en kampagne i efteråret 2017, der skal gøre det nemmere for småbørns forældre at undgå produkter med problematiske stoffer.

Undgå de problematiske stoffer

Ftalater, PCB og dioxiner, bisphenol A og et enkelt UV-filter(OMC) bidrager mest til risikoen for de hormonforstyrrende effekter. Vi udsættes også for andre hormonforstyrrende stoffer, så den samlede risiko vurderes at kunne være problematisk. Stofferne kommer bl.a. fra fødevarer, indeklima og forbrugerprodukter.

Læs mere om, hvordan du undgår ftalater her og herdioxiner og bisphenol A her og her.

Læs mere om, hvordan du minimerer din eller dine børns udsættelse for kemiske stoffer  

Læs også: Forslag om forbud mod hormonforstyrrende ftalater

Bly medfører den største risiko for neurotoksiske effekter. Bly kan komme fra fødevarer, drikkevand, jord og støv. Afsmitning fra blyholdige artikler og genstande, som børn kommer i berøring med, og som de kan komme i munden og sutte på udgør kun en mindre del, da anvendelse af bly i denne type forbrugerprodukter generelt er strengt reguleret. Bly er en miljøforurening, som gennem årene er faldet og fortsat forventes at aftage fx som følge af forbuddet mod anvendelse som tilsætning i benzin. Rapporten peger også på bisphenol A, PCB og dioxiner, som stoffer der kan bidrage til risikoen neurotoksiske stoffer. 
Læs mere om, hvordan du undgår bly på Miljøstyrelsens og Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Der er en række usikkerheder i rapporten, da de fleste beregninger er lavet ud fra en række antagelser om udsættelsen for stofferne og sikre niveauer for stofferne, og for flere stoffer har det ikke været muligt at vurdere risikoen, da der mangler viden om menneskers udsættelse samt eventuelle sundhedsskadelige effekter. Men rapportens resultater giver en indikation af, hvilke stoffer der på baggrund af den nuværende viden må anses for de mest problematiske med hensyn til risiko for hormonforstyrrende og neurotoksiske effekter hos børn under 3 år og ufødte (gravide).

Se hele rapporten ”Børn og ufødte børns samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer”