Regeringen modtager opskrift på cirkulær økonomi

07-06-2017
Affald

Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi har i dag afleveret 27 anbefalinger, som sigter mod, at Danmark opnår en mere cirkulær økonomi til glæde for både miljø og økonomi.

Advisory Board for cirkulær økonomi blev nedsat i oktober 2016, bestående af 12 erhvervsledere og med Flemming Besenbacher fra Carlsberg som formand. I dag har Advisory Boardet afleveret 27 anbefalinger til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Erhvervsminister Brian Mikkelsen.

> Se anbefalingerne.

De to ministre mødes 21. juni med Flemming Besenbacher, DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Landbrug & Fødevarer for at drøfte anbefalingerne.