Investeringer kan nu blive miljømærkede

15-06-2017
Grøn virksomhed

Nu kan også investeringsfonde blive svanemærkede. Dermed kan banker og pensionskasser sende et klart signal om, at de investerer i virksomheder med fokus på bæredygtighed.

Med muligheden for svanemærkede investeringer bliver det langt lettere for investorer og forbrugere at sikre sig, at deres penge bliver investeret i virksomheder med fokus på bæredygtighed.

Kriterierne, som definerer hvad der skal til for at certificere fonde med Svanemærket, blev vedtaget i går og lanceres i hele Norden i dag.

Svanemærkede investeringsfonde skal opfylde 25 obligatoriske krav vedrørende ekskludering og inkludering af virksomheder, transparens og påvirkning af virksomheder til at blive mere bæredygtige.

Læs mere på Miljømærkning Danmarks hjemmeside