Sniffer opsnuser svovlsyndere i hele 2017

18-01-2017
Borger Luft

Også i 2017 vil en kunstig næse monteret på Storebæltsbroen og på fly eller drone fange skibe, som udleder for meget svovl. Sniffer-ordningen stod ellers til at udløbe i januar, men kommer nu til at fortsætte.

Foto: Chalmers

Skibe, som sejler gennem Storebælt, bliver også i 2017 overvåget ved Storebæltsbroen, ligesom de største danske sejlrender fortsat overvåges fra luften via fly eller drone.

Baggrunden for overvågningen er, at svovl er skadelig for miljøet og for menneskers sundhed, og derfor er der regler om, at skibenes brændstof max. indeholder 0,1 procent svovl. Overvågningen er med til at sikre lige konkurrencevilkår i skibsfarten, så der ikke sejles med billigt brændstof med for meget svovl.

Forurening mere end halveret
Siden 2015, hvor de svovlkravene blev indført i Nordsøen og Østersøen, er indholdet af svovl i luften over Danmark mere end halveret. Kontrollen med skibenes brændstof har indtil videre ført til, at Miljøstyrelsen har politianmeldt 13 rederier for brud på svovlreglerne. Snifferovervågningen giver et langt mere detaljeret billede af, i hvor høj grad skibene overholder svovlreglerne i danske farvande, end hvis man alene havde olieprøver.

Der er også skrappere svovlkrav på vej globalt. Fra 2020 må skibe maksimalt sejle på brændstof, der indeholder 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag. I Nordsøen og Østersøen og i farvandet omkring Nordamerika vil grænsen være 0,1 procent, også være efter 2020.

Snifferovervågningen fra Storebæltsbroen forventes forlænget inden for den nuværende kontrakt pr. 1. februar 2017, og Miljøstyrelsen sender i foråret 2017 den mobile del af snifferovervågningen i EU-udbud.

> Læs mere om Miljøstyrelsens arbejde med at begrænse luftforurening fra skibsfart

Yderligere oplysninger:
Kontorchef i Miljøstyrelsen, Sara Røpke, tlf. 4178 2039, e-mail:

Fakta: Svovludledning fra skibsfart

  • Snifferen på Storebæltsbroen har siden sommeren 2015 overvåget skibes svovludledning. En sniffer er også installeret på et lille fly, der kontrollerer skibe, der sejler ad de store skibsruter gennem de danske farvande. I den periode er over 10.000 skibe blevet observeret.
  • Når en sniffer opfanger, at et skib udleder for meget svovl, får Miljøstyrelsen besked om det og kan – hvis skibet er på vej til en dansk havn – bede Søfartsstyrelsen gå om bord og tage en olieprøve fra skibets brændstof. Olieprøven kan bevise, om svovlindholdet er forhøjet. Hvis skibet er på vej til en udenlandsk havn, sender Miljøstyrelsen et varsel til rette myndighed om, at der kan være grund til at holde øje med skibet.
  • Siden 1. januar 2015 har skibe, som sejler i Nordsøen, Østersøen eller i farvandene omkring Nordamerika, skullet bruge brændstof, som max. indeholder 0,1 procent svovl – med mindre skibet anvender ren teknologi, som fx en ’scrubber’ eller flydende naturgas (LNG). Det er et reduktionskrav på 90 procent i forhold til de tidligere regler.
  • Svovlindholdet i luften over Danmark er sidenhen faldet markant (mere end 50 %), og det tyder på, at langt de fleste skibe, som sejler i danske farvande, overholder reglerne, og at håndhævelsen virker.
  • Miljøstyrelsen slår ned på lovbrydere og har, siden de skærpede regler trådte i kraft, politianmeldt 13 skibe på baggrund af udtagne olieprøver, der har vist for højt indhold af svovl.
  • I oktober 2016 vedtog medlemslandene i FN’s søfartsorganisation IMO, at også verdens øvrige farvande skal omfattes af skærpede svovlkrav. IMO besluttede, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag, med mindre skibet anvender ren teknologi.
  • I denne uge følger IMO op på beslutningen fra oktober på et møde i London, hvor bl.a. implementering og håndhævelse af de nye krav bliver drøftet i en teknisk arbejdsgruppe som forberedelse til det næste møde i IMOs Miljøkomité til juli.