Ny rapport: Den sortmundede kutling er en trussel i danske kystvande

04-01-2017
Natur

Atlantisk trommefisk, hanekam-slimfisk og zebramuræne er eksotiske dyr, som alle er fundet i danske kystvande. Ny rapport giver for første gang en tilbundsgående oversigt over de tilførte fisk fra fjerne himmelstrøg, hvor det foreløbig kun er den sortmundede kutling, som er invasiv.

Den sortmundede kutling breder sig i de danske farvande. Foto: Henrik Carl.

Sortehavet ligger tusindvis af kilometer fra de danske farvande, men alligevel har den sortmundede kutling bredt sig drastisk til især de østlige fjorde og bugter i Danmark. Og den er mildt sagt ikke en kærkommen tilflytter, da den fortrænger andre fiskearter omkring sig og kan ødelægge fiskeriet.  Den sortmundede kutling har selskab af 16 andre ikke-hjemmehørende fiskearter, viser ny statusrapport fra Københavns Universitet og DTU-Aqua, som SVANA har bestilt:

- Den gode nyhed er, at det kun er den sortmundede kutling, som er invasiv, men den breder sig desværre og kan også tænkes at gå ind i både ferskvandsområder og Limfjorden, siger Ulrik Christian Berggreen, havbiolog i SVANA.

 

De 16 andre fiskearter er for de flestes vedkommende kun fanget meget få gange i danske havomåder, og da mange af dem ikke er i stand til at etablere sig på vores breddegrader, er der ikke den store fare for, at de bliver invasive.

 

De eksotiske fisk kan komme her til ved at have siddet fast på ydersiden af et skib. Det gælder f.eks. hanekam-slimfisken, som kommer hele vejen fra Bermuda, men den vil aldrig kunne overleve en vinter i Danmark, så derfor er den heller ingen fare for, at den kan etablere sig. Andre fisk kommer via ballastvand i skibene eller udslip fra dambrug eller havbrug. Så sent som i oktober 2016 undslap ca. 80.000 regnbueørreder i Lillebælt, da et tankskib sejlede nettene ned.

 

Datagrundlaget for rapporten udgøres primært af den omfattede database, som er indsamlet i forbindelse med projektet ”Atlas over danske saltvandsfisk”:

 

- Oplysninger om de ikke-hjemmehørende fisk stammer fra både fiskere, biologer, badegæster og andre, der har deres gang ved havet – og netop den fælles indsats har gjort det muligt at danne sig et overblik over omfanget. Vi håber, at folk vil fortsætte med at holde øje med fisk og andre dyr, de måske ikke lige har set før, siger Peter Rask Møller, fiskekurator ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til rapporten.

 

SVANA har bestilt statusrapporten, som skal danne grundlag for en baseline, så der er et fælles fagligt udgangspunkt at arbejde videre på i forhold til forebyggelse og håndtering af ikke-hjemmehørende arter.  EU’s havstrategidirektiv dikterer nemlig, at Danmark skal sikre en god miljøtilstand i de danske farvande og overvåge tilstand og udvikling – også i forhold til ikke-hjemmehørende arter.

 

Ballastvandkonventionen, som Danmark tiltrådte i 2012, træder i kraft i 2017. Det betyder, at der over de kommende år indføres nye regler på verdensplan, som sikrer, at over 60.000 skibe skal tage hensyn til havmiljøet, når de udleder deres ballastvand. Det sker for at undgå, at dyr og planter indføres til fremmede havområder, hvor de kan være skadelige og umulige at udrydde, hvis de først har etableret sig. Dette vil også sikre en bedre beskyttelse af de danske havområder mod indførsel af nye og skadelige planter og dyr.

 

Læs rapporten her: