Bliv klogere på automatisk affaldssortering

15-08-2017
Affald

I dag udkommer de sidste rapporter fra Partnerskabet for automatisk affaldssortering. Se dem her.

Hvilke muligheder er der for anlæg til automatisk affaldssortering i Danmark – og hvordan kan de bedst udnyttes? Det har Partnerskabet for automatiske sorteringsanlæg set nærmere på i flere rapporter, og i dag udkom de sidste i rækken.

Ud over den opsamlende slutrapport udkommer også rapporten ”Økonomien i sorteringsanlæg”, der undersøger, om det rent driftsøkonomisk bedst kan betale sig at sende husholdningsaffaldet til forbrændingsanlæg eller at sortere og genavende de egnede dele af affaldet på centrale sorteringsanlæg.

Rapporten viser, at der er en økonomisk fordel ved at udsortere pap, plast, jern og metal til genanvendelse og få det sorteret på nogle få centrale sorteringsanlæg frem for at forbrænde affaldet. Jo færre anlæg, jo bedre økonomi.

Der er regnet ud fra behandlingen af de ca. 110.000 tons affald fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv, der i dag forbrændes, men som potentielt set kan indsamles og genanvendes. Rapporten går altså ud fra, at affald, der allerede i dage kildesorteres til genanvendelse i de enkelte husholdninger og virksomheder, fortsat vil blive det.

Rapporten medtager omkostningerne i hele værdikæden, altså både økonomien i selve sorteringsanlæggene og indsamlings- og transportomkostninger.

Ud over dagens udgivelser har Partnerskabet for automatiske sorteringsanlæg udgivet:

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Nis Christensen, tlf. 40 86 00 26,