Nye kemiske stoffer spredes til Arktis

25-04-2017
Kemikalier

For at være på forkant med udviklingen og gøre det muligt at gribe ind i tide undersøges det arktiske miljø for en række nye kemikalier. Blandt dem er en stor gruppe af nye flammehæmmere, der er taget i brug, efter at gamle flammehæmmere er blevet forbudt.

De arktiske egne er mange steder fri for industriel produktion og menneskelig påvirkning i det hele taget. Derfor egner de sig særligt til at påvise, hvordan skadelige stoffer spreder sig kloden rundt med luft- og havstrømme. For hvis stofferne findes dér, må de være rejst dertil et andet sted fra.

I dag offentliggøres omfattende forskning fra det arktiske moniteringsprogram, AMAP under Arktisk Råd, der for første gang viser, at en række nye potentielt problematiske stoffer har fundet vej til det arktiske miljø.Flere af de nye stoffere er fundet  i  Arktis,  dog i lave koncentrationer men undersøgelsen er gennemført for netop i tide at reagere, hvis koncentrationerne stiger til problematiske niveauer. De stoffer, som det drejer sig om, er blandt andet en række forskellige flammehæmmere, hvor en stor del produceres  uden for EU og er taget i brug efter, at andre er blevet forbudt. De gamle blev forbudt på grund af bl.a. hormonforstyrrende og fosterskadende egenskaber. Men de nye er ikke nødvendigvis meget bedre, mener Miljøstyrelsens medlem af det arktiske moniteringssamarbejde, Mikala Klint.

”Også flere af de nye flammehæmmere mistænkes for at have hormonforstyrrende egenskaber og være farlige for nervesystemet. De kan fordampe fra vores produkter og spredes til miljøet og ende i dyr og mennesker. Og når vi finder dem i det arktiske miljø, er det et tegn på, at de ikke let nedbrydes , men ophobes i miljøet,” siger hun.

Vejen til globale forbud
Det kan virke, som om historien gentager sig, når forbudte problematiske stoffer erstattes af nye stoffer, der kan vise sig også at være problematiske. Arktisk Råd arbejder nu på at få flere af de nye stoffer reguleret gennem Stockholmkonvention, en FN-konvention, der forbyder de værste såkaldte POP-stoffer – svært nedbrydelige organiske miljøgifte.

”Problemet er jo, at vi har brug for at sikre os mod brandulykker. Og vi kan ikke forbyde kemiske stoffer, før vi ved, at de udgør en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Ofte finder man heldigvis gode alternativer til de problematiske stoffer, men ikke alle alternativer lige gode. Vi arbejder løbende på at blive klogere på den kemi, vi omgiver os med, og når vi kan dokumentere, at noget udgør en risiko, bliver det reguleret,” siger Mikala Klint.

Når et skadeligt stof transporteres med luft og vand og kun langsomt nedbrydes, bliver lokale forureninger til globale problemer.

"Derfor gør Arktisk Råd en stor indsats for at levere den nødvendige dokumentation til FN, så de nye problematiske stoffer, vi finder, kan blive optaget under Stockholmkonventionen. Netop i disse dage vurderes det, om en flammehæmmer bliver optaget til global regulering,” siger Mikala Klint.

Ud over de nye flammehæmmere gennemgår forskerne mange andre stofgrupper, blandt andre perfluorerede stoffer, ftalater, siloxaner og pesticider. Den endelige rapport udkommer først til sommer, men fra i dag kan man læse rapportens anbefalinger. Læs anbefalinger.