Ny pesticidstrategi vedtaget

21-04-2017
Borger Landbrug

Der er indgået politisk aftale om en ny pesticidstrategi for 2017-2021. Med aftalen fastholdes målet for at reducere pesticidbelastningen, mens kontrollen med ulovlige pesticider strammes.

Der er i dag indgået politisk aftale om en ny pesticidstrategi for 2017-2021 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Med den nye plan fastholdes målet om, at belastningen fra pesticider skal mindskes, og at beskyttelsen af grundvandet styrkes. Samtidig skærpes kontrollen med forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig brug for at stoppe salg og brug af ulovlige pesticider. Aftalen sænker desuden gebyret for ansøgninger for mindre anvendelser af pesticider, der typisk anvendes på små arealer, for at fremme produktionen af blandt andet dansk frugt og grønt.

Flere tilladte midler kan forebygge resistens
Aftalekredsen bag Sprøjtemiddelstrategi 2013-16 satte i 2014 gang i en international vurdering af den danske grundvandsbeskyttelse og godkendelsesordningen for pesticider. I vurderingen anbefalede førende internationale eksperter blandt andet, at Danmark bør undersøge muligheden for at tillade flere pesticider for at forebygge resistens over for de pesticider, som danske landmænd bruger i dag.

Det har Miljøstyrelsen vurderet og er nået frem til, at det kan gøres, uden at det går ud over beskyttelsen af grundvand, sundhed og miljø. Dette er også en del af den nye pesticidstrategi. Strategien indeholder også en handlingsplan for at forebygge resistens ved brug af principper for godt landmandskab.

Endelig har aftaleparterne besluttet, at der i 2017 skal udarbejdes en handlingsplan om yderligere initiativer til beskyttelse i BoringsNære BeskyttelsesOmråder. Desuden vil aftaleparterne indbyde KL til et partnerskab om grundvandsbeskyttelsen i BoringsNære BeskyttelsesOmråder.

> Læs " Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 "

Fakta: Ny pesticidstrategi
Målsætningen om en 40 pct. reduktion i belastningen ift. salgstallene for 2011 videreføres fra Sprøjtemiddelstrategien 2013-2016. Det afgørende virkemiddel for at nå målsætningen er ændringen af pesticidafgiften, som blev gennemført i 2013. Da der blev indkøbt til lager forud for pesticidafgiftens ikrafttræden, er det først i slutningen af 2017 muligt at vurdere, om afgiften har virket efter hensigten. Aftaleparterne er enige om at mødes igen i begyndelsen af 2018 for at drøfte evalueringen af pesticidafgiften og behovet for at følge op.

Eksempler på indsatsområder i pesticidstrategien:

  • Høj beskyttelse af grundvandet
    Vurderingsprincipperne for godkendelse af sprøjtemidler justeres – uden at gå på kompromis med den høje danske beskyttelse af grundvandet. Dermed er der mulighed for, at landbruget kan få adgang til at bruge flere forskellige pesticider og dermed mindske risikoen for udvikling af resistens. For det første forenkles kravene til pesticiders nedbrydning i jord, hvis de ikke udgør en risiko. For det andet justeres grænseværdierne for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt og uden sundhedseffekter eller risiko for miljøet. For det tredje får virksomheder mulighed for at teste den faktiske udvaskning af pesticider på VAP-markerne i forbindelse med godkendelsesproceduren.
  • Styrket indsat i BoringsNære Beskyttelsesområder - BNBO
    Udpegning af BNBO vil efter en lovændring ske i en bekendtgørelse. Der udarbejdes en handlingsplan med yderligere initiativer til mulig nedbringelse af pesticidbelastningen og bedre grundvandsbeskyttelse i BNBO. Forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på vaskepladser.
  • Mere viden om sundhedseffekter  
    I programmet for forskning i bekæmpelsesmidler opprioriteres forskning i sundhedseffekter og viden om hvad det betyder, hvis potentielt persistente stoffer ophobes i jorden.
  • Godt landmandsskab – som også forebygger resistens
    Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal understøtte landmanden i både at forebygge ukrudt, sygdomme og skadedyr – samt kun at sprøjte efter behov og forebygge resistens. Strategien indeholder en handlingsplan for resistensforbyggelse ved brug af IPM og etableringen af en etårig IPM taskforce samt et partnerskab for sprøjte- og præcisionsteknologi.
  • Kontrol af pesticider – fokus på forhandlerne til erhvervsmæssig brug
    Kontrollen med forhandlere til erhvervsmæssig brug styrkes i de næste 2 år.
  • Bedre vilkår for økologer - mindre afdrift til økologiske landmænd
    Vilkårene for økologiske landmænd skal forbedres. Det gøres ved at reducere risikoen for afdrift, så økologiske landbrug ikke rammes af naboens pesticider. Der stilles derfor krav om brug af særlige afdriftsreducerende sprøjtedyser til sprøjtning med prosulfocarb, hvorved spredningenaf pesticider er mindre.
  • Kontrol af fødevarer
    Forbud anvendelse af glyphosat før høst til konsumafgrøder. Danske forbrugere skal fortsat med tryghed kunne handle fødevarer. Både økologiske og konventionelle fødevarer. Kontrollen af mange forskellige pesticider vil omfatte fødevarer udbudt på det danske marked med et særligt fokus på frugt og grønt importeret fra tredjelande. Kontrolresultaterne formidles til forskere, virksomheder og forbrugere. Alle med interesse kan derfor forholde sig til eksponeringen fra fødevarer og udviklingen over tid. Forbrugernes indkøb af frugt og grønt kan derfor ske på et oplyst grundlag.

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Mette Hyldebrandt-Larsen, Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4508, e-mail:
Kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen tlf 7254 4546, e-mail: