Virksomheder søges til fokusgrupper

13-05-2016
Kemikalier

Kunne du tænke dig at dele ud af dine erfaringer og overvejelser omkring substitution af problematiske stoffer? Så har du muligheden nu.

Kemi i Kredsløb, der vejleder virksomheder om substitution af problematiske stoffer, søger virksomhedsrepræsentanter, der har lyst til at evaluere et værktøj, udviklet til at vejlede virksomheder gennem en substitutionsproces. Det er ikke et krav for at deltage i evalueringen, at du har arbejdet med udfasning og substitution af problematiske stoffer.  Der afholdes fokusgruppemøde den 1. juni i Hørsholm, og den 2. juni i Århus.  Der er tilmeldingsfrist den 19. maj.
Læs mere og tilmeld dig på kemiikredsløb.com

FAKTA

Kemi i Kredsløb er et partnerskab, der vejleder danske virksomheder i at reducere problematiske kemiske stoffer i deres produkter. Partnerskabet blev etableret i december 2014, og er finansieret af Miljøstyrelsen.
Læs mere på partnerskabets hjemmeside