To udbud om målinger af emissioner fra brændeovne

16-06-2016
Luft

Miljøstyrelsen har i dag annonceret to udbud om målinger af emissioner fra brændeovne

Miljøstyrelsen har i dag annonceret udbud af to nye projekter på www.udbud.dk, der henholdsvis skal måle emissioner fra brændeovne under 1) virkelige forhold ved boliger hos brændeovnsejere og 2) under laboratorie forhold. 

Det ene projekt - "In-situ målinger af emissioner i brændeovne i private hjem" - skal bestemme emissionsfaktorer for moderne brændeovne ved hjælp af målinger in-situ ved boliger hos brændeovnsejere (emissioner fra skorstenen), hvor relevante parametre varieres og hvor brændeovnens emissioner måles under virkelige forhold.

Annoncering af projektet ”In-situ målinger af emissioner i brændeovne i private hjem” på udbud.dk

Det andet projekt -  ”Laboratoriemålinger af emissioner fra brændeovne ved forskellige fyringsteknikker” - skal  bestemme emissionsfaktorer for moderne brændeovne ved målinger i laboratorie, på baggrund af Miljøstyrelsens råd om korrekt fyringsteknik, så som tænd-i-toppen, tørt brændsel og rigelig lufttilførsel samt betydningen af valg af brændsel (briketter eller træ).

Annoncering af projektet ”Laboratoriemålinger af emissioner fra brændeovne ved forskellige fyringsteknikker” på udbud.dk

Tilbudsfristen på in situ-projektet er den 7. juli kl.12.

Tilbudsfristen på laboratorie-projektet er den 7. juli kl.14.