Vandområdeplaner giver løft til vandmiljøet

27-06-2016

Som opfølgning på aftalen om Fødevare- og landbrugspakken har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i dag offentliggjort vandområdeplanerne. Planerne gælder fra 2016-2021 og forbedrer vandmiljøet i vandløb, søer, fjorde og kystvande i Danmark.

Vandmiljø. Vandområdeplanerne gavner søer, vandløb, fjorde og kystvande. Foto: NST.

De vandområdeplaner, som i de kommende år skal bringe Danmark længere frem i arbejdet med at sikre en såkaldt god tilstand i vandmiljøet i forhold til vores EU-forpligtigelser, er i dag blevet offentliggjort af regeringen. 

Der er afsat 4,2 mia. kroner til indsatser i vandområdeplanerne, der gælder fra 2016-2021 og forbedrer vandmiljøet i en række vandløb, søer, fjorde og kystvande. De har været i offentlig høring fra december 2014 til juni 2015, og på baggrund af knap 7.000 høringssvar fra organisationer, virksomheder, kommuner og privatpersoner er planerne efterfølgende blevet rettet til. I alt 23 lokale vandråd har bidraget til arbejdet med vandområdeplanerne.

- Det har været vigtigt for regeringen, at der har været tid til at gennemgå alle høringssvarene, for når det er tiltag, der påvirker os alle, så skal alle også høres. Jeg vil gerne takke for den store interesse, der har været, og en særlig tak til vandrådene, der har ydet et stort stykke arbejde, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Alle, der har skrevet et høringssvar, vil modtage et brev om processen for gennemførelsen af indsatsprogrammet i vandområdeplanerne, og på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside vil resumeer af de indkomne høringssvar og styrelsens bemærkninger kunne læses i ét overordnet høringsnotat og fire specifikke høringsnotater.

I forberedelsen af Fødevare- og landbrugspakken er det faglige grundlag bag vandområdeplanerne blevet gennemgået i regeringens kvælstofudvalg. Indsatsbehovet i forhold til kvælstof er på den baggrund blevet nedjusteret, blandt andet med henvisning til en ny opgørelse af, hvor stor en del af indsatsen Danmark skal bidrage med i forhold til de omkringliggende lande.

Det har været en vigtig prioritet for parterne bag Fødevare- og landbrugspakken, at så stor en del af indsatsen i forhold til kvælstof som muligt skal løftes med kollektive og frivillige tiltag, som vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det resterende indsatsbehov skal håndteres med målrettet kompenseret regulering. Vandområdeplanerne stiller ikke krav, der ligger over det reguleringsniveau, der følger af Fødevare- og landbrugspakken.

Inden den målrettede regulering langsomt indfases fra 2018, vil der skulle gennemføres en dybtgående videnskabelig international evaluering af det faglige grundlag bag kvælstofindsatserne.

- Vi har med Fødevare- og landbrugspakken fået ryddet en række af de værste tidsler ud af vandområdeplanerne. Vandområdeplanerne afspejler de ændringer af kvælstofreguleringen som blev aftalt med Fødevare- og landsbrugspakken. Det gælder både lempelsen af de sænkede gødskningsnormer, nye kollektive virkemidler og den kommende målrettede regulering.  Vandområdeplanerne i sig selv medfører dog ikke nye regler. Men der er behov for en dybere videnskabelig gennemgang af nogle af de faglige antagelser i det faglige grundlag. Derfor er jeg glad for, at vi har besluttet en international videnskabelig evaluering, siger Esben Lunde Larsen.

De 23 lokale vandråd har bidraget med forslag til hvilke vandløbsindsatser, der skal indgå i vandplanerne. Vandløbsindsatserne er fuld finansieret, og der indgår ikke vandløbsindsatser, som fx reduceret vandløbsvedligeholdelse, som risikerer at forsumpe landbrugsarealer. Det er endvidere besluttet i Fødevare- og landbrugspakken, at vandrådene over de kommende år skal gennemgå de små og flade vandløb med begrænset naturværdi, med henblik på afklaring af om de evt. midtvejs i denne vandområdeplanperiode skal udgå.

Se de nye vandområdeplaner og høringsnotater her