Gør små og mellemstore virksomheder klar til cirkulær økonomi

22-06-2016
Grøn virksomhed

Miljøstyrelsen støtter brancheorganisationer i at løfte fokus på cirkulær økonomi hos små og mellemstore virksomheder. Det sker med initiativet ”Cirkulær forretning.”

Danske virksomheder er allerede stærke inden for cirkulær økonomi, men især for de små og mellemstore virksomheder er det en udfordring, at de ikke altid har kræfterne eller nok viden på området. Miljøstyrelsen vil gerne bidrage til, at små og mellemstore virksomheder udnytter deres potentialer i en cirkulær økonomi.

Miljøstyrelsen giver derfor via initiativet ”Cirkulær forretning” tilskud til brancheorganisationer, som vil indgå en frivillig aftale Miljøstyrelsen om konkrete mål og gennemførelse af aktiviteter, der skal fremme cirkulær økonomi i branchen. Det kan f.eks. være at uddanne virksomhederne, forbedre produktdesignet eller øge genanvendelsen.

Læs mere om indkaldelse af ansøgninger og se ansøgningsmaterialet her (linket inaktivt)

 Ansøgningsfrist er den 7. september 2016 kl.12.00.