Svært at vurdere kvælstofudledning fra landbruget ud fra drænvandsmålinger

05-07-2016
Landbrug

Det er vanskeligt at bruge målinger i dræn fra landbruget til at vurdere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, viser nyt projekt.

Kan man ved enkle metoder til at måle på dræn fra landbrugets marker afgøre, hvor meget vand og dermed kvælstof der udledes til vandmiljøet via drænet? Det er blevet undersøgt i et projekt, der netop er afsluttet. Svaret er: Desværre ikke. Der er nemlig en hel række parametre, som spiller ind på vandføringen og udledningen af kvælstof, som gør det vanskeligt at konkludere noget præcist om udledningen alene ud fra målinger i dræn.

Vandføring kan måles enkelt og billigt – men målingen kan ikke bruges

For at vurdere landbrugets udledning via dræn er det afgørende både at kende vandføringen, dvs. hvor meget vand, der løber via drænene over en hel drænsæson (dvs. den ”våde” del af året, hvor det regner nok til, at der strømmer vand fra marken via drænene) samt koncentrationen af kvælstof i vandet. Kontinuerte målinger af vandføring i et dræn kræver dog ret dyrt og avanceret udstyr.

I Projekt om måling af nitrat i drænvand og vandløb er der afprøvet simple og billige metoder, som det har vist sig, kan bruges til at foretage øjebliksmålinger af vandføringen i visse typer af dræn. Tanken bag projektet var, at hvis man samtidig kunne påvise en stabil sammenhæng mellem en øjebliksmåling af vandføring i et dræn og vandføring målt med kontinuerte målinger ved en vandløbsstation i det vandløb, som drænet munder ud i, ville det muliggøre, at man ud fra den identificerede sammenhæng mellem vandføring i dræn og vandløb, kunne estimere den samlede vandføring i drænet over en drænsæson ud fra få øjebliksmålinger taget over en drænsæson.

Projektet, der er baseret på omfattende tidsserier med målinger fra oplande, der indgår i Landovervågningsprogrammet (LOOP) og VAP (fra projektet Varslingssystem for Pesticider), viser, at der kan være store afvigelser i sammenhængen mellem vandføring i dræn og vandløb henover året, ligesom der kan være store forskelle i sammenhængen mellem de enkelte år. Dermed kan man ikke, som håbet, bruge øjebliksmålinger til at beregne vandføringen for en hel drænsæson, og det er således ikke muligt at bestemme udledningen fra en mark eller bedrift ud fra øjebliksmålinger. Data er dog fra få oplande, som ikke kan dække alle typer af danske dræn- og vandløbsoplande.

Flere parametre spiller ind

Flere parametre har betydning for sammenhængen mellem vandføring i dræn og vandløb. Det gælder f.eks. afstanden fra drænudløbet til vandløbsstationen, som kan give en forsinkelse i respons, ligesom det også betyder noget, hvor intensivt og systematisk marken er drænet. De lokale forhold som f.eks. variation i oplandet ift. jordtype og hydrologi, dvs. om vandet bevæger sig via dræn eller løber udenom, og om der strømmer grundvand fra andre oplande til drænene, eller der løber vand til marken fra højere liggende marker er også helt afgørende - både for vandføringen i drænet, men også for den målte kvælstofkoncentration.

Disse parametre er med til at gøre det ekstremt vanskeligt at afgøre udledningen af kvælstof fra landbruget ved hjælp af målinger i dræn. Det har heller ikke været muligt, som det ellers var udgangspunktet, at forudsige, under hvilke betingelser der kan forventes en god sammenhæng mellem vandføring i dræn og vandløb.

Selvom metoderne ikke kan give et tilstrækkeligt sikkert billede af vandføringen i drænene til at estimere den samlede udledning derfra, så kan metoderne potentielt godt anvendes til at give en overordnet indikation af vandføringen og udledningen, som sammen med andre oplysninger om de lokale forhold kan bidrage til at finde egnede placeringer af virkemidler relateret til dræn, f.eks. mini-vådområder eller intelligente randzoner.

Baggrund

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, GEUS, SEGES (og derigennem DLSyd), Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Finansieringen stammer fra Aftale om en vækstpakke fra 2014, som partierne S, R, SF, Ø, V, K, og DF stod bag.

Læs mere om projektet og projektafrapporteringen .