Hvad sker der, hvis man ændrer reglerne for fosforudbringning i landbruget?

18-01-2016
Landbrug

Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har afsluttet en case-analyse, der undersøger nogle af de konsekvenser, det har for landbruget at ændre reglerne for hvor meget fosfor, der må bringes ud på landbrugsjorden. Projektet er en del af forberedelserne af en ny husdyrregulering, som indgår i den Aftale om Fødevare- og Landbrugspakke, som regeringen, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik i december 2015.

En ny husdyrregulering skal erstatte den nuværende, hvor fosfor reguleres indirekte i harmonikravet. Før reglerne ændres, har Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen gennem en case-baseret undersøgelse stillet skarpt på de økonomiske konsekvenser for bedrifterne. Dette bidrager til viden, der kan indgå i det videre arbejde med en ny husdyrregulering.

Der er stor forskel på, hvor meget fosfor husdyrgødning indeholder. Det afhænger af, om gødningen stammer fra mink, høns, svin eller kvæg. F.eks. indeholder mink- og hønsegødning særligt meget fosfor i forhold til kvæggødning. Derfor har styrelserne regnet på, hvad forskellige krav til fosforudbringning vil betyde for forskellige typer husdyrbrug. Der er taget udgangspunkt i fiktive landbrugsbedrifter med et fastsat antal dyr for at give et billede af konsekvenserne af direkte fosforregulering som erstatning for de nuværende harmonikrav og fosforklasser - redskab som bruges til i forbindelse med husdyrgodkendelse.

Mere fleksibilitet

I dag skal landmænd overholde det såkaldte harmonikrav, der beskriver størrelsen på det areal, landmanden skal bruge til at udbringe husdyrgødningen fra sine dyr. Men kravet er baseret på kvælstof, og tager ikke højde for, hvor meget fosfor der er i gyllen.

I den nye husdyrregulering, som Miljø- og Fødevareministeriet arbejder på, vil reglerne for husdyrgødning tage højde for både kvælstof og fosfor. Miljøgodkendelsen skal alene omfatte landmandens anlæg (f.eks. stalde og gylletanke), fordi arealerne vil blive reguleret af generelle regler. Det giver mere fleksibilitet i landbruget til at udbringe husdyrgødningen på de marker, der er til rådighed, og det forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser.

Samarbejde med landbruget

Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har samarbejdet med landbrugets videnscenter (SEGES) og Danmarks Naturfredningsforening, mens ni landmænd har givet interview, og 11 landbrugsfaglige eksperter har udgjort en fokusgruppe.

- Det er vigtigt, at vi allerede i designfasen undersøger konsekvenserne af kommende lovgivning på denne måde. Landbruget bliver inddraget og hørt, og landmændene har bidraget med vigtig viden til processen, siger Hans Peter Olsen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Analysen og metoden forbedrer Miljø- og Fødevareministeriets beslutningsgrundlag, men bl.a. fordi analysen er baseret på fiktive bedrifter, kan den ikke i sig selv give svar på, hvordan den fremtidige fosforregulering skal indrettes.

Analysen består af to delrapporter ”Analyse af bedriftsøkonomiske konsekvenser og ændret fosforoverskud på typebedrifter ved scenarier for en ændret fosforregulering” , som er udarbejdet af SEGES og ”Indsigter i administration og praksis hos landmanden”  udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen samt en samlet afrapportering fra Miljøstyrelsen .