Dansk firma tester middel til støvreduktion i Kina med stor succes

11-02-2016
Luft

Dust Away er et produkt udviklet af Nordisk Aluminat, som binder partikler til vejbanen, så man undgår vejstøv. Dust Away er med succes testet i flere byer i Europa, og Nordisk Aluminat er alene på markedet i Europa.

Dust Away blev i november 2015 også testet på en vejstrækning i Kina. Den kinesiske regering har indført krav om en reduktion af PM 2,5 med 6 % og PM 10 med 10 % i Beijing fra 2016. Dust Away kan være en kosteffektiv metode til opnåelse af dette. De fleste erfaringer fra Europa med Dust Away er kun for PM 10, da der hidtil ikke har været krav til PM 2,5. Forventningen var, at effekten i Kina ville være mindre pga. det høje partikelniveau i forhold til Europa. Testen viser dog en reduktion af PM 2,5 på 11 % og af PM 10 på 16 % i gennemsnit. Resultatet er derfor over forventning.

Læs rapporten