Minister: Grønland skal ikke være verdens skraldespand

15-08-2016
Kemikalier

Kviksølv fra guldminer og fluorstoffer fra fx overfladebehandlet tøj og møbler følger med hav- og luftstrømme til Grønland og det øvrige Arktis. I denne uge besøger Esben Lunde Larsen Grønland, som netop har fået del i en pulje på 24 mio. kroner, der skal give mere viden om miljø- og naturtilstanden i det kolde nord.

Foto: Colourbox

Pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeren udsendt 15. august 2016:

Er isbjørnene på Grønland fulde af giftstoffer, og bliver mikro- og makroplastaffald fra verdenshavene ophobet i havfugle og langs den grønlandske kyst? Disse er to af de indsatsområder, som Danmarks miljøstøtte til Arktis har fokus på. Den danske støtteordning, der i år består af en pulje på 24 mio. kroner, har eksisteret siden 1994 og bruges blandt andet til at overvåge miljø- og naturtilstanden i kongerigets arktiske egne. I dag tager miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til Grønland for at se på nogle af de miljømæssige udfordringer, landet kæmper med.

- Den globale forurening påvirker hele vores rigsfællesskab, ikke mindst Grønland. Og Grønland skal ikke være losseplads for resten af verden. Derfor følger vi den grænseoverskridende forurening i vores arktiske egne, så vi får viden om, hvilke stoffer vi skal prioritere at begrænse og udfase. Vi skal fortsat samarbejde med de øvrige nationer i Arktis og lægge pres på resten af verdens lande for at udfase de skadelige stoffer , siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Danmarks overvågning af skadelige og svært nedbrydelige giftstoffer i Arktis har ført til vedtagelsen af internationale konventioner, som beskytter miljø og mennesker. Målinger fra Grønland viser, at der er sket et fald i transporten til de arktiske egne af nogle af de problematiske stoffer. Det indikerer, at de internationale regler og konventioner har en positiv effekt på miljøet.

Isbjørne, sæler og havfugle

Miljø- og Fødevareministeriet støtter i 2016 mere end 20 projekter i Grønland og på Færøerne. Hovedindsatserne er global forurening og biodiversitet. Konkret vil de data, der kommer ud af undersøgelserne, bl.a. være med til at sikre, at jagt på isbjørne, som er et vigtigt livsgrundlag for grønlænderne, sker på et bæredygtigt niveau, så der også i fremtiden er isbjørne på Grønland.
Som noget nyt er der et projekt om plastaffald. Det er et verdensomspændende problem, og i Grønland bliver det nu undersøgt, om mikro- og makroplastaffald fra verdenshavene bliver ophobet i havfugle og langs kysten.

- Grønland har ingen kemikalieindustri, men skadelige og svært nedbrydelige stoffer som fluorstoffer og kviksølv bliver transporteret med luft- og havstrømme til Arktis, hvor stofferne ophobes i fødekæden i fx isbjørne, sæler og havfugle. Dyrene indgår som en vigtig del af den grønlandske befolknings kost, der derfor er særligt udsat for de giftige stoffer , siger Esben Lunde Larsen.

Undersøgelserne i Grønland bliver gennemført i samarbejde med danske og grønlandske institutioner, bl.a. Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet.
Ministeren er inviteret til Grønland af sin grønlandske ministerkollega Mala Høy for at se på Grønlands arbejde med klimatilpasning, håndtering af affald og beskyttelse af arktiske naturtyper og dyrearter.

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Jeanette Løv Rasmussen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 9359 7070, e-mail:
AC-tekniker Mikala Klint, Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4233, e-mail:
AC-specialkonsulent Frank Martin Sonne, Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4330, e-mail:

Fakta

Oversigt over støttede arktiske projekter kan ses her .
Læs mere om Miljøstøtte til Arktis her .
• Kongeriget Danmark (Danmark, Grønland og Færøerne) deltager i følgende arbejdsgrupper under Arktisk Råd, som overvåger og vurderer miljø- og naturtilstanden i Arktis:
- Artic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)
- Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF)
- Protection of the Arctic Marine Environment (PAME)
• Den danske overvågning i Arktis har været medvirkende til vedtagelsen og udviklingen af Stockholmkonventionen og Minamatakonventionen, der beskytter mennesker og miljø mod henholdsvis persistente miljøgifte og kviksølv. Minamatakonventionen blev vedtaget i 2013 og forventes at træde i kraft i løbet af 2017.