Den danske skarvebestand er stabil

18-08-2016
Friluftsliv Natur

Den årlige tælling af ynglende skarver i Danmark i foråret 2016 viser, at bestanden er stabil i forhold til 2015.

Urfugl. Årets optællings af skarv viser, at bestanden er stabil. Foto: Colourbox.

Årets tælling af skarver i Danmark viser, at der i 2016 var 324 flere ynglepar i forhold til året før - en fremgang på 1 procent, og samlet set er bestanden stabil. Det fremgår af en rapport, som DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har offentliggjort i dag.

Alt i alt blev der registreret 31.682 skarvepar i skarvkolonier i et bredt udsnit af danske fjorde, Kattegat, Det Sydfynske Øhav, Lillebælt og Smålandsfarvandet. Den største koloni med i alt 2.155 skarvreder blev registreret ved Stavns Fjord på Samsø. I årene 1993-2006 var der en bestand på omkring 39.000 ynglepar i Danmark, som faldt i slutningen af ´00’erne. De seneste år har bestanden af skarver været stabil.

-Bestanden af skarver i Danmark har de sidste par år fundet et leje, der er stabilt. De årlige tællinger er vigtige for styrelsen, når vi skal fastsætte, hvordan vi forvalter skarv som art i Danmark, og årets tælling tyder på , at vi har fundet et godt niveau, siger kontorchef Mette Marcker Christiansen.

Den danske skarvbestand er blevet fulgt nøje, siden arten genetablerede sig i Danmark igen i 1938, efter at have været udryddet i Danmark i 1870’erne. Siden 1980’erne har Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen) betalt for en årlig tælling af fuglen, som benyttes i forbindelse med den danske forvaltning af skarv.

Som en del af forvaltningsindsatsen, der regulerer bestanden af skarver i Danmark, blev der i 2016 foretaget indsatser i 19 skarvkolonier, og i 4.668 reder blev der udført regulerende indgreb primært ved såkaldt oliering af æg. Det sker for at holde en god balance mellem bestanden af skarver og øvrige arter i Danmark, herunder bestande af en lang række fiskearter som laks, ørred og ål.

1. juli 2016 blev der indført nye muligheder for at regulere skarv i områder, hvor de skaber konflikter med eksempelvis udsætning af fiskeyngel, og forvaltningsplanen for skarv blev ændret, så det blandt andet blev muligt i en længere periode end tidligere at regulere skarv langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover blev der givet mulighed for at regulere skarv ved såkaldte dag- og natrastepladser ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.

Registreringen af de mange skarvreder landet over blev foretaget af en lang række biologer, vildtkonsulenter og frivillige fra blandt andet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Naturstyrelsen og Aarhus Universitet.

Læs DCE’s rapport

Læs mere om skarv i artsleksikonet

Læs den danske forvaltningsplan for skarv