Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise. Læs mere om cookies

Nye fluorerede stoffer kan være lige så skadelige som dem de erstatter

17-09-2015

En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at de fluorerede stoffer, som industrien anvender som alternativer til forbudte stoffer, kan være lige så skadelige for miljø og sundhed som de stoffer, de erstatter.

Regntøj 1170 x 659
Fluorerede stoffer bruges bl.a. i visse typer regntøj. Foto: Colourbox

Fluorerede stoffer har nogle egenskaber, som er nærmest umulige at finde hos andre stofgrupper, bl.a. åndbarhed, vandtæthed og smudsafvisning, som er nyttige egenskaber i f.eks. tøjproduktion. Nogle fluorerede stoffer som f.eks. PFOA og PFOS er regulerede eller forbudte, fordi de er skadelige for mennesker og miljø. Derfor leder industrien efter alternativer, herunder nye typer af fluorerede stoffer.

To rapporter klar

Miljøstyrelsen er nu klar med to rapporter om fluorerede stoffer, der bidrager til mere viden om stofferne. I den første rapport om miljø- og sundhedseffekter af kortkædede fluorerede stoffer har Miljøstyrelsen gennemgået de undersøgelser, der findes om de nye typer fluorerede stoffer, som industrien benytter. Billedet er ikke helt klart, og de forskellige typer har forskellige effekter. Men rapporten konkluderer, at nogle af de nye stoffer kan have de samme skadelige effekter på miljø og sundhed, som de gamle udfasede typer. Derudover ophobes de også i naturen, og da de skal bruges i større koncentrationer for at opnå samme effekt som med de gamle typer, er de et dårligt alternativ.

Der findes bedre alternativer

Miljøstyrelsen har samtidig undersøgt, hvilke alternativer der findes til de fluorerede stoffer i tekstiler. Resultaterne af denne rapport viser, at mange af de samme egenskaber – f.eks. vandtæthed og smudsafvisning kan opnås ved at bruge forskellige andre stoffer som paraffiner, silikone eller voks. Samtidig er de alternative stoffer lettere at nedbryde, og derfor ikke et lige så stort et problem for mennesker og miljø.

Nogle virksomheder, f.eks. COOP, har allerede vendt de fluorerede stoffer ryggen. COOP har bandlyst stofferne i deres egne produktserier. Det viser, at det er muligt at undgå de fluorerede stoffer.

Bidrager til større viden

Der er i forvejen stor fokus på fluorerede stoffer i EU, men der er brug for mere viden om dem. Vi ved ikke meget om effekterne af stofferne, og derfor arbejder Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen sammen om at indsamle viden, så forbrugerne er bedst muligt beskyttet. De to nye rapporter fra Miljøstyrelsen bidrager netop til vidensopbygning og peger på, hvilke alternativer der findes.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om fluorerede stoffer

• Det største problem med de fluorerede stoffer er, at stofferne ophobes i naturen. Det sker f.eks., når du vasker en flyverdragt, så stofferne vaskes ud og ender i spildevandet. Eller hvis du imprægnerer dine sko med produkter, der indeholder fluorerede stoffer, så stofferne ender i luften.

• Stofferne er meget svære at nedbryde, og når de ender i naturen, kan de ende i os mennesker. Faktisk får vi den største mængde af disse stoffer gennem vores mad, og i mennesker kan de føre til kræft, påvirke immunsystemet eller virke hormonforstyrrende. Derfor skal stofferne begrænses, så de ikke ender i natur og miljø.

• Som forbruger bør du undgå fluorerede stoffer i de varer, du køber. Det kan du f.eks. gøre ved at vælge Svanemærkede produkter. Men hvis du allerede har købt produkter med fluorerede stoffer, behøver du ikke smide dem ud. Det enkelte produkt udgør ikke i sig selv en risiko, men de fluorerede stoffer bruges så mange steder, at den samlede udsættelse kan være problematisk.

Fakta om de to rapporter

• I industrien bliver de såkaldt ”kortkædede” fluorerede stoffer i stigende grad anvendt, fordi de ”langkædede”, f.eks. PFOS, er blevet forbudt eller er strengt reguleret.

• Et stof som PFOA er let at arbejde med for industrien, fordi molekylet er længere, og derfor er det lettere at få flere molekyler til at hænge sammen, mens de kortkædede fluorerede stoffer er sværere at bearbejde, de holder ikke så længe, og man skal bruge en større mængde for at opnå samme effekt.

• De fluorerede stoffer er svære at nedbryde. Nogle af dem har en halveringstid i naturen på op mod 100 år. De ophobes i naturen, hvor de kan optages i fødevarer og dermed ende i os mennesker. Her kan de bl.a. give kræft, påvirke fosteret udvikling og immunsystem og de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

• De to rapporter er en del af Miljøstyrelsens arbejde med at kortlægge stofferne på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS).