Miljøstyrelsen advarer mod køb af læbepomade med ulovlig kemi

03-09-2015
Borger Kemikalier

Miljøstyrelsen har efter fund af stoffet phenol i læbepomaden EOS Medicated Lipbalm Tangerine (orange udgave) bedt butikker og netbutikker, der sælger produktet om at stoppe salget.

Stoffet phenol kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis læbepomaden bruges flere gange dagligt. Derfor advarer Miljøstyrelsen nu forbrugere mod brug af produktet.

Stoffet phenol, der blev fundet i den orange EOS læbepomade, er ulovlig at bruge i kosmetik i EU, men tilladt at bruge i USA, hvor produktet er produceret. Læbepomaden findes i forskellige varianter og farver, hvoraf det kun er den orange, som indeholder phenol. Produktet er særligt populært blandt teenagere og sælges fortsat. 

Smid produktet ud

Miljøstyrelsen anbefaler forbrugere, der har købt produktet at smide det ud eller returnere det til de butikker, hvor det er købt, da produktet muligvis kan udgøre en sundhedsrisiko ved dagligt brug. Der er kun fundet indhold af phenol i den orange udgave ved navn EOS Medicated Lipbalm Tangerine og ikke i de øvrige læbepomader fra producenten.

Yderligere oplysninger

Pressemedarbejder i Miljøstyrelsen Camilla Dudeck tlf.: 72 54 45 23, e-mail:

undefined