Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ny rapport: Bildæk og maling er hovedkilder til mikroplast i Danmark

18-11-2015
Kemikalier

Miljøstyrelsen er klar med den første danske undersøgelse af mikroplast. Den peger på, at rigtig meget mikroplast stammer fra menneskelig aktivitet som slid af bildæk, skosåler og partikler fra maling. En del af mikroplasten når ud til miljøet via vores rensningsanlæg.

undefined
Mikroplast bliver slidt af dine skosåler, når du går en tur. Foto: Colourbox

Når du kører tur i din bil eller løber en tur i parken, slider du mikroskopiske plastpartikler af dæk og skosåler, som via regn, vandløb og rensningsanlæg ender i naturen. En ny dansk undersøgelse fra Miljøstyrelsen vurderer, at hovedkilderne til mikroplast i Danmark er bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj. Noget af plastikken ender i vores rensningsanlæg, og derfra kan det blive ledt videre til vandmiljøet. 

Den nye rapport, som er den første af sin art i Danmark, har undersøgt, hvad mikroplast er,  hvor det kommer fra, hvilke effekter det har, og især har den set på hvor man kan finde mikroplast.

Rensningsanlæg skal undersøges nærmere

Rapporten indeholder en række forslag på relevante initiativer på området. Et af dem går på at se nærmere på, hvordan mikroplast håndteres i rensningsanlæg, og derfor vil Miljøstyrelsen nu undersøge, hvilke former for mikroplast, der når rensningsanlæggene, hvor meget der passerer igennem rensningsanlæggene til vandløb og hav, og hvor meget der ender i spildevandsslam og på hvad der så sker med mikroplasten.

Miljøstyrelsens mikroplast-indsats blev sat i gang i 2015, og fortsætter i 2016. Der er bevilget to mio. kroner til indsatsen. 

Læs Miljøstyrelsens rapport her

Kort om mikroplast

  • Mikroplast er små plastpartikler, defineret ved en størrelse på op til 5 mm, men er typisk meget mindre.
  • Mikroplast kan påvirke miljø og natur på flere måder:
    • Der kan opstå fysiske effekter, f.eks. betændelsestilstande hos organismer eller fisk, som æder plastpartiklerne.
    • Plastpartikler kan fylde mavesækken hos organismer og fisk, så de til sidst dør af næringsmangel.
    • Mikroplast kan frigive de kemikalier, de indeholder, til de dyr og organismer, som æder partiklerne, og dermed kan de bliver forgiftet.
    • Mikroplast binder kemiske stoffer fra miljøet til sig, så organismer og fisk, der æder partiklerne, måske kan udsættes for mange skadelige kemikalier.
  • De vigtigste kilder fra land er bildæk, maling, fodtøj, tøj og tekstiler og vejstriber. Tilsammen vurderes de at stå for over 75 procent af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav.
  • En del af den mikroplast, som dannes på land, ender i rensningsanlæggene.
  • Der skelnes mellem to slags mikroplast:
    • Primær mikroplast er produceret som mikroplast, og indgår som tilsætning eller råmateriale i produkter som f.eks. kosmetik. Primær mikroplast udgør blot cirka 1 procent af de samlede landbaserede kilder til mikroplast, og dermed har det minimal betydning, at mikroplast anvendes i kosmetik.
    • Sekundær mikroplast er det, som opstår ved slid af produkter med plastik i, f.eks. striber på vejbanen, bildæk og større plastikstykker, som ryger i havet og nedbrydes til mindre stykker der. Sekundær mikroplast udgør omkring 99 procent af den samlede mængde mikroplast.
  • Miljøstyrelsens rapport har ikke undersøgt, hvor meget mikroplast der stammer fra plastaffald i havet, da der generelt ikke findes viden om det.