Vejledning: Undgå problemer med PCB fra lysarmaturer

20-03-2015
Affald

Lysarmaturer fremstillet mellem 1950 og 1986 kan indeholde det sundhedsskadelige stof PCB. Miljøstyrelsen viser i en ny vejledning, hvordan du identificerer og kommer af med PCB-holdige kondensatorer.

Nedsat forplantningsevne, skader på indre organer og øget risiko for kræft er bare nogle af farerne, hvis man over længere tid bliver udsat for stoffet PCB, der blandt andet findes i gamle lysarmaturer produceret mellem 1950 og 1986.

Stoffet findes i lysarmaturernes kondensatorer, som med tiden bliver utætte. Miljøstyrelsen beskriver i en ny vejledning, hvordan man identificerer problematiske kondensatorer i gamle armaturer, og hvordan man kan komme af med kondensatorerne på en lovlig og miljørigtig måde, inden uheldet er ude.

Download "Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer".