Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Slut med MI i legetøj til små børn

08-06-2015

EU-landene er i dag blevet enige om et forbud mod det allergifremkaldende stof MI og tre andre skadelige stoffer i legetøj til børn under tre år.

Børn under tre år kan snart se frem til at kunne lege med legetøj fri for det allergifremkaldende stof MI, der bruges som konserveringsmiddel i bl.a. fingermaling og ansigtsmaling.

EU’s medlemslande har i dag besluttet at forbyde stoffet MI og tre andre skadelige stoffer i alt legetøj til børn under tre år.

Udover forbuddet mod MI er det besluttet at forbyde to andre allergifremkaldende konserveringsmidler og et andet skadeligt stof i legetøj til børn under tre år, og i legetøj som er beregnet til at komme i munden.

Fakta om MI
MI er et konserveringsmiddel, der kan bruges i en række forbrugerprodukter. Gennem de senere år har der været en kraftig stigning i allergiforekomsten over for MI hos forbrugere.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man som forbruger undgår produkter, der indeholder MI. For kosmetiske produkter kan man undgå MI ved at læse indholdsdeklarationen og undgå stoffet ’Methylisothiazolinone’ eller ved at vælge svanemærket kosmetik.

Læs mere om MI her.

Fakta om forbuddet
Forbuddet omhandler følgende stoffer og forventes at træde i kraft i løbet af 2017.

  • Methylisothiazolinon (MI)
  • Benzisothiazolinon (BIT)
  • Chloromethylisothiazolinon (CMI)
  • Samt blandingen MI og CMI
  • Formamid

Yderligere oplysninger:

Shima Dobel, Miljøstyrelsen Kemikalier, tlf.: 72 54 43 15, e-mail: