FashionGirl.dk tilbagekalder neglelim med indhold af kræftfremkaldende chloroform

24-06-2015
Kemikalier

Webshoppen ’FashionGirl.dk’ tilbagekalder neglelim efter fund af høje mængder kræftfremkaldende chloroform i produktet. Neglelimen er vedlagt i pakker med kunstige negle af mærkerne ”Nerissa” og ”Design Nail”.

Hvilke produkter:
”Nail glue” lim til franske negle vedlagt i pakker med kunstige negle ved navn ”Nerissa” og ”Design Nail”
undefined undefined undefined

Solgt hvor:
På webshoppen FashionGirl.dk

Virksomhed der tilbagekalder:
Miljøstyrelsen har pålagt webshoppen FashionGirl.dk, der b.la. sælger kosmetik og plejeprodukter til kvinder, at stoppe salget og tilbagekalde neglelimen, vedlagt i pakker med kunstige negle ved navn ”Nerissa” og ”Design Nail”, og advare forbrugere mod brug af limen.

Årsag:
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har på baggrund af en indberetning fra de svenske myndigheder og egne analyser konstateret et højt indhold af det kræftfremkaldende stof chloroform i neglelim solgt på Fashiongirl.dk.

Risiko:
Neglelimen ”Nail glue” indeholder stoffet trichlormethan (bedre kendt som chloroform). Udsættelse for chloroformdampe kan føre til skader på lever og nyre og øge risikoen for kræft.
Chloroform påvirker centralnervesystemet, og der kan derfor opstå ubehag under brugen af neglelimen. Ubehag kan være hovedpine, svimmelhed og andre påvirkninger af centralnervesystemet.

Råd til forbrugerne:
Miljøstyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt neglelimen på FashionGirl.dk, til at sende produktet retur til forhandleren eller smide produktet ud. FashionGirl.dk oplyser, at de refunderer købsprisen og udgifter til returnering.

Returadresse:
FashionGirl.dk
Essen 41
6000 Kolding

Læs flere gode råd om negleprodukter her .

Yderligere oplysninger:

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion Dorte Hermansen, e-mail: , tlf.: 72544121