Tilbagekaldelse af neglelim med indhold af kræftfremkaldende chloroform

28-07-2015
Kemikalier

Butikskæden TREND Accessories tilbagekalder neglelim efter fund af høje mængder kræftfremkaldende chloroform i produktet. Neglelimen er solgt under navnet ’Nail Glue’.

Hvilke produkter:
’Nail Glue’ fra TREND Accessories med varenummer: CM058.
’Nail Glue’ er solgt enkeltvis i plastik med en lyserød bagside af pap, hvorpå der står TREND Accessories.

Se billede:  

undefined

Solgt hvor:
I TREND Accessories butikker samt via webshoppen www.t-r-e-n-d.dk.

Virksomhed der tilbagekalder:
Miljøstyrelsen har pålagt TREND Accessories, der b.la. sælger negleprodukter, sko, tørklæder og andre accessories til kvinder, at stoppe salget af neglelimen 'Nail Glue' (varenummer CM058), advare mod brug af limen og kalde produktet tilbage fra forbrugerne.

Årsag:
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har på baggrund af egne analyser konstateret et højt indhold af det kræftfremkaldende stof chloroform i neglelimen 'Nail Glue' solgt i TREND Accessories butikker samt via webshoppen www.t-r-e-n-d.dk.

Risiko:
Neglelimen ’Nail glue’ indeholder stoffet trichlormethan (bedre kendt som chloroform).
Udsættelse for chloroformdampe kan føre til skader på lever og nyrer og øge risikoen for kræft.
Chloroform påvirker centralnervesystemet, og der kan derfor opstå ubehag under brugen af neglelimen. Ubehag kan være hovedpine, svimmelhed og andre påvirkninger af centralnervesystemet.

Råd til forbrugerne:
Miljøstyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt neglelimen i TREND Accessories butikker eller på deres webshop www.t-r-e-n-d.dk at aflevere produktet i butikken, eller smide det ud.
Læs flere gode råd om negleprodukter her.

Yderligere oplysninger:
Britt Joanna Leitner, Miljøstyrelsen Kemikalieinspektion, tlf.: 72 54 43 08,