Præsentationer fra konference om Teknologilisten

25-02-2015
Landbrug

Tirsdag den 24. februar afholdt Miljøstyrelsen i samarbejde med ETA-Danmark en minikonference om reglerne for optagelse af miljøteknologier til landbrugsproduktion på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Miljøstyrelsen lancerede i 2014 nye smidige regler for optagelse af miljøteknologier på Teknologilisten. De fleksible regler er primært for teknologiproducenter, der kun har interesse i det danske marked og den danske Teknologiliste. På konferencen forklarede Miljøstyrelsen de nye regler, som også findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Den 1. januar 2014 overtog ETA-Danmark, der er et datterselskab af Dansk Standard, sekretariatsbetjeningen for test og dokumentation af Miljøteknologier. På konferencen forklarede ETA-Danmark processen for, hvordan en teknologiproducent gennemfører et testforløb for at få optaget en teknologi på teknologilisten. Der blev også vist et eksempel på gennemførelse af et testforløb for en konkret teknologi.

På konferencen deltog teknologiproducenter, landbrugskonsulenter, kommunale sagsbehandlere m.fl.

Dansk Standards hjemmeside er det muligt at se præsentationerne fra dagen.