Gode toner fra EU: Støtte til dansk tolkning af 0,1 %-reglen i REACH

13-02-2015
Kemikalier

Generaladvokaten i EU støtter Danmarks tolkning af 0,1 %-reglen under REACH.

I forbindelse med tolkningen af informationskrav om indhold af særligt problematiske stoffer i artikler under REACH, har spørgsmålet været forelagt EU-Domstolen.

Generaladvokaten er nu kommet med sit forslag til tolkningen af 0,1%-reglen om indhold af problematisk kemi, der er i tråd med den danske tolkning.

Danmark mener sammen med fem andre EU-lande, at forbrugerne skal oplyses, hvis særligt problematiske stoffer udgør mere end 0,1 procent af den enkelte delartikel, hvor EU-Kommissionens mener, at de 0,1 procent skal gælde for hele den sammensatte artikel.

Forslaget afventer nu den endelige dom fra EU-Domstolen.

Læs generaladvokatens forslag til afgørelsen.