Butikskæden Normal tilbagekalder neglelim med indhold af kræftfremkaldende chloroform

09-12-2015

Butikskæden Normal tilbagekalder neglelim efter fund af høje mængder kræftfremkaldende chloroform i produktet. Neglelimen er en del af sættet Ciaté Denim Kit.

Hvilke produkter:
Neglelim, som indgår i neglesættet ved navn Ciaté Denim Kit.

Se billede:

undefined undefined

Solgt hvor:
Neglelimen er solgt i  Normals butikker i Herning, Fisketorvet, Fields, Hillerød, Roskilde, Horsens, Waves i Hundige, Ballerup, Aarhus, Aalborg City og på Vesterbrogade.

Virksomhed der tilbagekalder:
Miljøstyrelsen har pålagt Normal, der b.la. sælger kosmetik og plejeprodukter, at stoppe salget af neglesættet Ciaté Denim Kit, advare mod brug af limen og kalde produktet tilbage fra forbrugerne.

Årsag:
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har på baggrund af analyser konstateret et højt indhold af det kræftfremkaldende stof chloroform i neglelimen.

Risiko:
Neglelimen indeholder stoffet trichlormethan (bedre kendt som chloroform). Udsættelse for chloroformdampe kan føre til skader på lever og nyrer og øge risikoen for kræft.

Chloroform påvirker centralnervesystemet, og der kan opstå ubehag under brugen af neglelim. Ubehag kan f.eks. være hovedpine og svimmelhed.

Råd til forbrugerne:
Miljøstyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt neglelimen hos butikskæden Normal, til at returnere produktet til forhandleren eller smide produktet ud. Normal  oplyser, at de refunderer købsprisen ved returnering. Produktet kan leveres tilbage i samtlige af Normals butikker.

Læs flere gode råd om negleprodukter her.

Yderligere oplysninger:

Miljøstyrelsen Kemikalieinspektion, Britt Joanna Leitner, tlf.: 72 54 43 08,